Praktikforløb i Liberia gav både faglig og personlig læring

Af Rikke Thomassen, journalist

Hvad gør man, når man er helt ny i et arbejdsteam, men de andre forventer, at man er den, der ved mest? Hvad gør man, når der ikke er en fælles forståelse af tilgangen til en opgave? Og hvad gør man, når teorien ikke passer med praksis?

Det er nogle af de spørgsmål og udfordringer, Nanna Rindom Vad mødte, da hun som en del af 3K-uddannelsen var i praktik i Liberia i fem måneder fra august 2017 til januar 2018. Det blev et forløb med mange forskellige opgaver på mange forskellige niveauer – og med både faglig og personlig læring.

”Jeg har fået vanvittigt meget ud af det fagligt. Jeg har fået lov til at få fingrene ned i større og mindre ting og måske også mere komplekse sager, end hvis jeg havde været i praktik i Danmark,” siger Nanna Rindom Vad om praktikforløbet i Liberia.

”Det har ikke kun været et praktikforløb. Det har været en helhedsoplevelse, hvor jeg også har lært meget om mig selv – og blandt andet fundet ud af, at jeg kan lide det, jeg hader allermest,” siger hun med et stort smil og fortæller videre om, at hun foretrækker struktur og forudsigelighed, men sådan var det ikke i Liberia.

”Det var sjovt at have en hverdag, hvor alting er uplanlagt, og det var lærerigt at blive rystet som person, når jeg mødte nogen, som sagde, at vi kunne tage af sted om to timer og være væk de næste 5 dage. Og så kørte vi ellers afsted i en totalt læsset jeep på de mest sindssyge veje.”

Oplevede børnenes udvikling

Turene i jeepen var der mange af, for Nanna var tilknyttet Den Lutherske Kirkes HIV/AIDS-arbejde, og en del af arbejdet var at arrangere lejre og workshops for børn, der har mistet deres forældre.

Afdelingen hjælper omkring 170 børn med mad og skolegang og med at finde værtsfamilier.

”Har man HIV eller AIDS, eller har en af de pårørende haft det, så bliver man udstødt. De bliver smidt ud i junglen, og så må de klare sig så godt, som de kan. Derfor talte vi også med børnene om, hvad HIV/AIDS er, oplyste dem om deres rettigheder og gav dem information, som var med til, at de kunne forstå deres egen situation. Formålet var også at samle børnene, så de kan se, at de ikke er alene i verden, men der er andre som dem,” fortæller Nanna og fortsætter:

”Noget af det bedste var bare at være sammen med børnene og de unge mennesker. Se udviklingen i deres øjne og høre, hvad de sagde efter nogle af de oplevelser, vi havde sammen. Forskellen lå i den historie, de fortalte om sig selv. Fra at de sagde noget med: ’Jeg er ikke noget værd. Gud kan ikke lide mig. Jeg kan bare dø.’ Til at det gik op for dem: ’Gud han elsker mig faktisk. Jeg er god nok, som jeg er.’ Det var stort at opleve.”

Opgaver på mange niveauer

Nanna Rindom Vad var også med på forskellige niveauer – fra møder i ministeriet til at mødes med mennesker på gaden.

”I Danmark ville det have været med små skridt, hvor man som praktikant bevæger sig rundt i nogle trygge rammer og opgaver, men i Liberia fik jeg både store og små opgaver og blev faktisk mødt med en forventning om, at jeg var den kloge, fordi jeg var hvid. Derfor måtte jeg også flere gange sige, at vi skulle løse det sammen, og at jeg ikke vidste mere end dem – at jeg kom udefra og skulle lytte til dem og lære noget af dem,” siger Nanna, der også oplevede, hvad det betyder for planlægning, når man ikke har de samme tilgange og metoder.

”De metoder, jeg bruger, dem kender de slet ikke. Jeg har fået lov at se, hvordan det er i et land, hvor man kun arbejder i praksis, og jeg er blevet tvunget til at spejle teorierne ind i en praksis – en praksis, vi nogle gange kan glemme i Danmark.”

Anbefaler det til andre

For Nanna Rindom Vad var det også en positiv oplevelse at være udsendt gennem Promissio – for selvom hun i forvejen havde et studiejob i Promissio, var det alligevel noget andet at blive udsendt som praktikant.

”Promissio tilrettelagde en praktik, som både passede til ønskerne fra Liberia og mine ønsker – og de hjalp også med at tilrettelægge et volontørophold for min mand, Daniel, så vi kunne rejse ud sammen. De var skarpe på at forberede os, følge op undervejs og efterbearbejde det,” fortæller hun.

Med praktikforløbet i Liberia i bagagen er Nanna også klar til at anbefale det til mange andre. Men måske ikke til hvem som helst.

”Jeg vil anbefale det til folk, som er klar på at rejse ud og arbejde side om side med lokale og lære af dem. Til dem, som er klar til at parkere deres egen mening om, hvad er er rigtigt og forkert. Til dem, som er klar på at få opgaver, som de slet ikke vil være kompetente til i Danmark – og være klar på at kaste sig ud i det. Til dem, der tør blive udfordret på deres kompetencer og hvem de er, og hvem Gud er, og hvordan de kan blive brugt i et lidt større perspektiv,” siger Nanna Rindom Vad.