En grå metalkiste får butikker til at vokse og marker til at gro
Et pilotprojekt med en ”låne-kasse” har forvandlet tilværelsen for mange af indbyggerne i en landsby i Liberias jungle
Foto: For at forhindre tyveri har kisten tre låse, som tre forskellige kvinder har ansvaret. Derfor kan kisten kun låses op, når alle tre er til stede. Foto: Marius Thorø Weber.
Af Anika Thorø Weber, journalist
En solid metalkasse bliver stolt vist frem på det hårde stengulv i en kirke i landsbyen David-ta Padmoore Town i Liberias jungle.
Som kisten står der uberørt foran alteret, er der noget næsten helligt over den. Noget magtfuldt i hvert fald.
For det er ikke en hvilken som helst kiste, der er sat frem på byens faste mødested. Som en del af et spare-låne-projekt er den grå kiste nemlig fundamentet for, at landsbyens samlede økonomi har fået vokseværk. Nu bliver peberfrugterne på markerne større – og små kiosker pibler frem foran husene.
»Hele byen er under udvikling på grund af den her kiste. I sidste ende betyder det, at folk på sigt kan bygge et hus. Det har en kæmpe indflydelse på folks liv,« siger Bryant Belleh, der er leder af det CBO-projekt, som kisten er en del af.
En fælles lånekasse
Metalkisten i David-ta Padmoore Town er en af seks kasser, som indgår i det pilotprojekt, som Den Lutherske Kirke i Liberia står i spidsen for sammen med Promissio og den danske organisation CKU, Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde.
I Liberia er det nemlig svært at låne penge i banken – og det gælder ikke mindst for folk i de store landområder, der har langt til den nærmeste bankrådgiver. Men med hjælp fra metalkisten kan de små lokalsamfund lave deres egen mini-bank, hvor de kan opspare penge og låne mindre beløb, så de kan udvikle små forretninger. Og dét koncept er blevet lidt af et hit i David-ta Padmoore Town. Her bliver alle de opsparede penge i kassen lånt ud til andre medlemmer i spare-lånegruppen, så byen kan holde gang i sin spirende udvikling.
»Vi låner ikke ud til folk, der i forvejen har store forretninger. Vi arbejder i det helt små, så vi kan hjælpe en masse mennesker godt på vej,« siger Bryant Belleh, der oplever så stor interesse for projektet, at folk fra andre landsbyer tripper efter, at projektet en dag også kommer til deres nærområde, så de kan skabe forandring i deres lokalsamfund.
Forandring på vej
Det er ikke blot Bryant Belleh, der kan se fidusen i den grå metalkiste og de muligheder den giver for, at landsbyens beboere kan låne penge.
Mulbah Norris er en af dem, der har satset på, at et lån i mini-banken er en god ide – og meget tyder på, at han får ret.
Gennem et lån fra spare-lånegruppen har han nemlig fået råd til at købe gødning til sin mark.
»Før var jeg skuffet over min mark, fordi planterne ikke havde det godt, og jeg mistede mange afgrøder. Men nu kan jeg se, at planterne vokser og har det godt – langt bedre end før,« siger Mulbah Norris, der drømmer om flere lån i mini-banken, så han kan udvide sin farm og sikre, at hans børn kan blive ved med at gå i skole.
Undervisning forebygger HIV
Mulbah Norris er ikke den eneste, der får noget godt ud af spare-lånegruppen.
Når gruppens 25 medlemmer mødes efter kirke hver anden søndag, er det ikke blot penge, der er på programmet. Samtidig mødes de om undervisning i hiv og aids, fordi det er et tabubelagt emne, der er en del af hverdagen for mange ude i landsbyerne. Dén undervisning sætter gruppemedlemmet Elaine Duowai stor pris på:
»Mange her i landsbyen har ikke råd til medicin, og derfor det vigtigt, at vi ved, vi skal være forsigtige med seksuel aktivitet. Nu har jeg lært noget, som jeg kan fortælle videre til min familie, og de kan dele den viden med resten af landsbyen, så vi kan forebygge smittetilfælde,« siger Elaine Duowai.
Selvom Elaine Duowai er glad for undervisningen om smitteforebyggelse, er der dog ingen tvivl om, hvor hendes primære interesse ligger. Et lån i mini-banken har givet hende mod på mere:
»Jeg håber på sigt at få min egen butik, men det har jeg ikke råd til endnu,« siger Elaine Duowai, der for nyligt har købt ind til, at hun kan lave sit eget brød af ris og bananer, som hun kan sælge videre til folk i nærområdet.
»Jeg har først lige startet min forretning, men det går rigtig godt. Jeg tager det et skridt ad gangen for at nå mit mål,« siger hun.
Artiklen er blevet til ved hjælp af støtte fra Civilsamfund i Udvikling og Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde.