Nyt hold er klar til at tjene kirken
Der er en helt fantastisk stemning i St. John's lutherske kirke med 31 festklædte elever og kvindernes flammerøde tørklæder der som fakler sender et klart signal om glæde.
Af Finn Hougaard, missionær i Liberia 2005-2015
Mange er mødt op til afslutningsfesten den 28. september for de 26 elever på niveau 4 og de fem studenter på Luther-kurset. Kirken er fyldt, og selv kirkens ledelse, som er med, er imponeret.
Et særligt hold
- Det har været noget ganske særligt med dette hold, siger min amerikanske kollega, Brian Palmer, dagen før afslutningsfesten.
- Fra semester til semester er eleverne vokset i bibelsk og luthersk teologi så alle har nået et langt højere niveau for boglig viden og en dybere teologisk indsigt. Det bliver spændende at følge hver enkelt.
Jeg må give Brian ret. De fire gange ni uger med eleverne, der har været på skolebænken i løbet af de sidste to år, har været fantastiske uger. På denne festdag kulminerer det.
Vil lære mere og tjene kirken
Masu og Patricia kan nok bedst hver for sig udtrykke det som tiden på centeret i Totota betyder for dem. Masu N. Smith er ikke i tvivl:
- Jeg skal tilbage til skolen og gøre mig færdig med studentereksamen. Jeg er nået til 10. klasse, og så vil jeg se hvordan jeg kan kom videre med teologien.
For et år siden fortalte hun at hun ville i gang med sygeplejen.
- Hvad har fået dig til at skifte mening, Masu?
- Efter dette sidste niveau 4 er jeg blevet mere interesseret i at dele evangeliet med andre. Jeg ved hvor sødt evangeliet er, siger hun med en typisk formulering for noget som er rigtigt godt.
Patricia Manker bryder ind i samtalen:
- Jeg vil også fortsætte med at gøre min skolegang færdig. Jeg er nået til 9. klasse, så jeg har et år mere end Masu. Men jeg vil gennemføre det. Jeg har fire børn, men min mand, Joe, som også er her i dag, støtter mig fuldt ud.
Patricia er dog ikke sikker på at hun vil studere til præst, men som hun siger:
- Jeg har en stor drøm om at tjene Den lutherske Kirke i Liberia.
Glad og stolt
En fantastisk dag er til ende. Det er som om jeg ikke kan få nok af den stemning hele afslutningsfesten satte mig i. Efter at det hele er overstået og vi har spist sammen, går jeg bare ude på pladsen og indsnuser stemningen. Den er speciel. Jeg snakker med elever og gæster. Siger farvel til dem der skal rejse. Men solen går altså også ned over en strålende solskinsdag, og jeg går til ro med følelsen af stolthed og glæde over at være en del af dette nybrud for Den lutherske Kirke i Liberia.
19. november 2012