Den lutherske kirkes skoler får nye bøger i en helt særlig indpakning

Af Elisabeth Poulsen, missionær

Som nyankommet til Den Lutherske Kirkes skolesystem i Liberia sidste år var der noget, der undrede mig, da vi besøgte de skoler, kirken driver.

Vi er vant til herhjemmefra, at der er masser af materialer på skolerne, og vi har de bøger, vi har brug for, men på de fleste skoler i Liberia findes der ingen bøger. Eleverne sidder med et kladdehæfte og en blyant, og nogle sidder med ingenting. De kigger på tavlen og på det, der bliver skrevet, og lytter til det, læreren siger. Kan de få noget ud af undervisningen, tænkte jeg? Hvordan skal børn kunne lære, hvis de ikke har bøger og materialer at blive inspireret af?

Jeg spurgte lærerne, og de sagde, at de ønskede, at der kom bøger til skolen, men at de ikke havde råd til at købe nogle, og at de bøger, man kunne købe i Liberia, ikke var af særlig høj kvalitet.

Bøgerne samlede støv

I min søgen efter bøger til kirkens skoler fandt jeg ud af, at skolesystemet for nogle år siden fik en masse brugte bøger fra USA. De stod og samlede støv på skolesekretariatets depot, og jeg tænkte, at de kunne gøre en masse gavn ude på skolerne. Vi satte derfor et læseprogram i værk, som skolerne skal arbejde med i det kommende år. En del af læseprogrammet er, at vi giver lærerne en oplæring i læseforløb, for at de på den måde kan få mest mulig nytte af bøgerne.

Men bøgerne var pakket i slidte gamle papkasser, og jeg kunne se, at det ikke var en holdbar løsning at distribuere dem til skolerne i den forfatning.

En stolt tømrer

I første omgang tænkte vi, at vi ville købe plastikkasser til bøgerne, men efterhånden kom vi frem til en mere bæredygtig løsning: At få bygget bogskabe. Jeg søgte derfor Lærernes Missionsforening om støtte, og de bevilligede 3.000 kr., som i dag er blevet til seks flotte bogskabe.

Til arbejdet med bogskabene spurgte vi en lokal tømrer, Nathan Gayfkor, om han kunne udføre opgaven for os. Han var meget stolt over at blive spurgt og følte det som en ære at være med til at lave noget, der kunne sikre børnene bedre adgang til bøger og opbevaring af bøger.

Han regnede ud, hvad materialet kostede, og hvad han skulle have i løn for hvert skab. Vi underskrev en kontrakt, og sidenhen gik arbejdet i gang. Han arbejdede nærmest dag og nat de dage, han havde sat tid af til at producere bogskabene.

Corona satte en kæp i hjulet

Vi i skolesystemet havde planlagt at holde en ceremoni på de skoler, der fik et bogskab. Vi ville samle alle lærere og elever, holde en tale og fejre, at skolen havde fået bøger, men inden vi havde set os om, var corona også kommet til Liberia, og alt blev lukket ned. Jeg rejste ud af landet og er i skrivende stund på Færøerne. Mens vi venter på at vende tilbage til en almindelig skoledag, står skabene og venter i kirkens lagerrum.

Men selvom bogskabene endnu ikke er fordelt ud på skolerne, så har de allerede gjort godt. Nathan Gayfkor kan nu, for den løn han fik for arbejdet med bogskabene, købe ris og holde sin familie mæt i disse svære corona-dage.

Og når nedlukningen er ovre, så kan eleverne i 1.-3. klasse på seks af kirkens skoler se frem til at slå skabene op hver dag efter morgensang for i 20 minutter at fordybe sig i deres helt egne bøger.