Grønne fingre giver skolegang til forældreløse børn

Af Rikke Thomassen, journalist

Måske er det den mest afslappende tid på året for Else Marie Hvidberg. Den tid i oktober og frem til jul, hvor hun er i gang med juledekorationer og kirkegårdsbinderi.

Tidligt om morgenen sætter hun sig på værelset, finder lydbogen frem på telefonen, lægger den i skjortelommen og går i gang med de 10 til 15 dekorationer, som hun laver de fleste dage.

»Jeg glæder mig til hver eneste morgen,« siger Else Marie og tilføjer med et smil: »Jeg synes, det er sjovt.«

Sidste år blev det til 249 juledekorationer plus adventskranse, dørkranse og andet kirkegårdsbinderi. På spørgsmålet, om hun virkelig nød at lave det hele, er svaret, måske en smule forlegent, men klart og tydeligt: »Ja.«

Det var nu også tilfældigt, at hun sidste år fik lyst til at tælle, hvor mange juledekorationer det blev til, for det er slet ikke antallet, det handler om. Hun laver gerne lige så mange, som kan sælges.

Grønne fingre giver penge til Liberia

Else Marie Hvidberg har rundet de 73 år, men den afslappende pensionisttilværelse er hun ikke i gang med endnu. Sammen med sin mand, Karl, står hun bag Liberiahaven i Gjern, hvor overskuddet af plantesalget går til Promissio-projektet ”Skolegang til forældreløse børn i Liberia”. Haven er en del af Liberiakomitéens arbejde, og i 2020 samlede komiteen 470.000 kroner ind.

På parcelhusgrunden med udsigt ud over det åbne flotte landskab i Gjern dyrker Else Marie omkring 800 forskellige plantesorter, og det er mere end et fuldtidsarbejde at få pottet om, sået blomster, sat stiklinger, ekspederet kunder og snakket med havens gæster ind imellem alt arbejdet med planterne.

Hvert efterår pakkes planterne ned for vinteren, og i oktober begynder hun arbejdet med juledekorationer, kranse og kirkegårdsbinderi.

Genbrug og gratis-aftaler øger overskuddet

Når det gælder planterne, ved Else Marie præcis, hvordan hun får en enkelt plante til at give 10 nye spirer, men når det kommer til efterårets arbejde med kranse, handler det i højere grad om at genbruge, at have gode aftaler om blandt andet gratis gran og at bruge naturens materialer til pynt.

Mange afleverer sidste års dekorationsmaterialer retur til hende, og ellers finder hun halmkranse og andet på kirkegårde, hvor hun efter aftale samler noget af det ind, som ellers skulle smides ud. Genbrugsbutikker hjælper med blandt andet krukker, og gran får hun gennem aftaler med skovejere, hvor hun kan hente overskudsgran gratis.

En stor velsignelse i at give

Med alt det arbejde er det måske alligevel forståeligt nok, at Else Marie finder det afslappende og hyggeligt at sidde og lave dekorationer af den slags, som hun selv kalder for gammeldags med masser af gran.

»I nogle af de nye dekorationer, som andre kan lave, er der næsten ingen gran. Jeg kan godt tænke, om jeg skulle prøve at lave dem lidt mere moderne, men de bliver jo solgt alligevel, dem jeg laver, og jeg er bare  taknemmelig for, at de kan sælges,« siger Else Marie.

Selvom hun nyder at lave dekorationer, og glæden ved alle de forskellige planter i haven lyser ud af hende, er det alligevel kærligheden til børnene i Liberia, som driver det store arbejde – og dermed handler det i høj grad også om penge. For det er overskuddet af salget, som kan være med til at give børnene i Liberia en uddannelse og mulighed for en bedre tilværelse.

»Det betyder noget med pengene. Ofte kvier jeg mig ved at tage 60-130 kroner for en dekoration, for jeg synes, det er dyrt. Men jeg gør det, fordi børnene har brug for det. Hvis det bare var til mig selv, så ville jeg ikke tage så meget. Tidligere har jeg foræret planter væk til højre og venstre eller lavet dekorationer til ældre mennesker og aldrig tænkt, at jeg skulle sælge dem. Men nu kan jeg med god samvittighed sige, at det koster noget,« siger Else Marie, der ikke selv ønsker at få noget ud af sit arbejde.

»Det er nok et gammeldags gen, at man gerne vil kunne bruges til noget og føle, at man er med til at gøre en forskel for nogle, der har brug for det. Der er en stor velsignelse i at give, og vi mangler jo ingenting selv. Hjælpen er dråber i havet, men var det lige netop vores børn eller børnebørn, der havde behovet, ville vi synes, at hjælpen var yderst vigtig,« siger Else Marie.

15. november 2021