Skoleledere og lærere lever ikke op til deres ansvar

Af Ingrid Smidt, missionær i Liberia

Efter nogle måneder i Liberia har jeg nu fået et godt indtryk af den opgave, jeg står over for. I begyndelsen tænkte jeg, at det var svært at få øje på noget positivt, men jeg skal huske at lægge mine danske forhold og forventninger til side. For der er meget, der ikke er, som det skal være – men også positive glimt.

En generel udfordring er, at mange lærere og skoleledere ikke tager deres arbejde seriøst. De har ikke uddannelsen af børnene som første prioritet, men er mere interesseret i at få deres løn. Desuden kan de selvfølgelig kun undervise på den måde, og på det niveau, som de har lært, og mange af lærerne er slet ikke uddannet til at undervise.

Forældre kæmper for børns skolegang

Folk ude i landet ikke har så mange penge, og der skal prioriteres – som hos os alle – når det drejer sig om penge. Skolegang betyder rigtig meget for mange forældre, og de ønsker virkelig at sende deres børn i skole. Men økonomien sætter grænser, og da især når der er mange børn i familien.

Og det er netop, når forholdene er sådan, at jeg bliver oprørt over, at nogle af lærerne og ledelsen ikke tager deres arbejde særligt seriøst, for forældrene gør rigtig meget for at få skrapt penge sammen til børnenes skolegang.

Her kan de leve med og i at bygninger er halvt færdige eller halvt brudt ned. Det generer dem ikke det store. Jeg synes, det er problematisk, når taget er utæt (især i et land, hvor der er regntid!!), en dør ikke fungerer, eller stole er så vakkelvorne, at det er farligt at sidde på dem. Men hernede fungerer det alligevel. Loftet bliver godt nok ødelagt af regnen. Døren falder på et tidspunkt af. Og stolene falder på et tidspunkt helt fra hinanden. Men så tager man sig af det – måske – når det sker.

En fantastisk undtagelse

Heldigvis er der undtagelser! Jeg har mødt en skoleleder på LTI (Lutheran Training Institut), der gør et fantastisk stykke arbejde, og det var en fornøjelse at besøge hans skole. Han prioriterer børnene med det lidt, de har, og det håber jeg, han kan kommunikere til sine kolleger.

Der er meget klare retningslinjer for det at være lærer i Den lutherske Kirkes skoler, men meget få ledere følger selv disse regler, og derfor kan man heller ikke forvente, at de ansatte følger dem.

Skolelederen på LTI har sat regler op for lærerne, for eksempel med tilstedeværelse, hvor de skal skrive i en bog, hvornår de kommer og går, og dette bliver taget alvorligt fra skolelederens side.

Personligt har han også en anden indstilling til uddannelse i det hele taget, end mange af hans kollegaer. Han har taget sin uddannelse i Ghana, og der er uddannelse i det hele taget meget højere og bedre end i Liberia.

På vej med central ledelse

Den lutherske Kirkes skolesystem er gået i gang med at få system over uddannelsen i kirkens skoler.

Kirken har haft skoler i mange, år, men der har ikke været en central ledelse. Det bliver der gjort noget ved nu, og indtil videre har 20 skoler underskrevet en aftale med skolesystemet om at være en del af dette.

Det er disse 20 skoler, vi er i gang med at besøge for at snakke om, hvad det betyder for den enkelte skole at være en del af Den lutherske Kirkes skolesystem (LCLSS).

Når vi kommer rundt, bliver vi først mødt med skepsis, for vi kommer jo ind på deres område og blander os, og det kan opleves som en trussel. Men som regel bliver isen brudt efter nogen tids snak og forklaringer, og de fleste er meget samarbejdsvillige.

Vi er godt i gang med at arrangere og afholde møder for den administrative ledelse for hver skole tillige med efteruddannelse af lærerne. Det er her, vi skal begynde, for man kan jo ikke gøre noget, man ikke har lært! Når vi forventer noget af lærerne, skal de også udrustes, og det er skolesystemets ansvar, at det sker.

15. august 2016