En præst, der vilnoget

Af Bjarne Carlsen, fritidsforkynder i Promissio

Det er kun den løse præsteflip, der stikker op af brystlommen, der viser, at Edwin Flomo er præst, men man skal ikke være sammen med ham ret længe, før man er klar over, at han er en mand med noget på hjerte.

Pastor Edwin Flomo bor i den liberianske by Sanoyie, hvor han har været siden kort tid efter borgerkrigens afslutning i 2003.

De første år var han engageret i arbejdet med at få rehabiliteret og resocialiseret de børn og voksne, der havde været soldater og kæmpet mod hinanden i borgerkrigen. Siden da er der brugt mange kræfter på at få engageret menigheden i forskellige projekter, så byen i stadig højere grad er selvforsynende. Blandt andet dyrker de gummitræer og kassava, ligesom der er planer om at dyrke ris i en sump bag byen.

Fokuserer på mulighederne

Han har store planer for den videre opbygning af samfundet, og han har været rigtig god til at sætte folk i gang ved at fokusere på mulighederne i stedet for de problemer og udfordringer, som der også er masser af i et af de fattigste lande i verden.

Det, han selv er mest stolt af, er, at kvinderne i menigheden egenhændigt og helt på eget initiativ har samlet sammen til et gæstehus, som kan generere indtægt til kirken.

I 2009 åbnede en nyopført skole, der er en af de skoler, der drives af den lutherske kirke i Liberia. Skolen er opkaldt efter den dansk-amerikanske missionær Kirsten Marie Jensen, som i 1944 byggede et børnehjem i Sanoyie. Faktisk har kirkens biskop Daniel Jensen Seyenkulo sit mellemnavn herfra, fordi hans far har boet på dette børnehjem.