Relationer får ting til at ske

Af Anders Møberg, tidligere missionær i Etiopien

Jeg mener at missionærens opgave er at skabe dybe personlige relationer til mennesker fra værtskulturen – med ønsket om at forstå hvordan Jesus kan inkarnere sig i den relation. Det handler om at dele livet og Jesus med hinanden, og om at søge efter hvordan han åbenbarer sig ind i den relation som han skaber imellem os.

Ikke nok at være professionel

Relationen med partnerkirken og partnerens repræsentanter er det allermest afgørende i forhold til i fællesskab at bidrage til mission. Hvor der ikke er nogen relation, eller hvor relationen er dårlig, er det umuligt at samarbejde. Fra vestlig side vil vi sige at vi vel kan være professionelle og lægge det relationelle til side, men det kan man ikke fra etiopisk side. Hvis relationen ikke er opbygget, så går det ikke.

Det er så ikke altid missionærens skyld hvis der er en dårlig relation, men ofte kan missionæren overse vigtigheden af at dyrke relationen frem for målet eller produktet. Vi vestlige tror at hvis vi får noget produceret, så er vi succesfulde og kan skabe relation (en fest) bagefter. Etiopierne dyrker derimod relationen og når senere til produktet.

Jeg husker at jeg ringede til en ung gut og spurgte om han ville komme forbi til en kop kaffe, fordi jeg havde nogle ting jeg ville drøfte med ham. Dem drøftede vi så, og han sagde ja til at løse to vigtige opgaver for mig inden for de næste 14 dage. Det gjorde han også til punkt og prikke.

Bagefter spurgte jeg mig selv om hvorfor det kunne lykkes så godt?

Svaret var: Fordi jeg over lang tid (mere end et år) havde været i relation til denne fyr. Jeg havde hjulpet ham med nogle ting, vi havde drukket kaffe sammen, og vi kendte hinanden. Og fordi vi er i relation, så svarer han ja. Havde der ikke været en relation, så kunne han af høflighed have svaret ja, men der var ikke sket noget. 

9. juli 2015