Guds løfte - vores sendelse

Af Roar Steffensen, tidligere bestyrelsesmedlem i Promissio

Al mission udspringer af Guds løfte og opfyldelse. Det lærer Jesus os i Lukas 24,44-49. Her åbner den opstandne Jesus disciplenes øjne for Skrifternes løfter om frelsen og syndernes forladelse i Jesus, og på den baggrund sender han dem ud i verden for at være vidner om dette.

Jesus gør det klart at der er løfter i GT som han skulle opfylde, og som han nu har opfyldt. Alle Guds løfter om frelse, velsignelse, ja hele GT, peger dybest set frem mod ham. Og Gud har nu opfyldt alle disse løfter ved at sende Jesus der døde og opstod for alle synderes skyld og for at give evigt liv til alle.

Løfter om frelse og velsignelse

De løfter Jesus henviser til, kender vi bl.a. fra 1 Mos 12,1-3. Gud giver et løfte om velsignelse til Abraham og til alle jordens slægter. Den velsignelse skal komme gennem Abrahams slægt, og derfor sender Gud Abraham af sted. Han skal skille sig ud fra sit land, folk og familie så Gud gennem ham kan danne et nyt folk som han vil bruge i opfyldelsen af løftet. Gennem Abrahams folk og slægt vil Gud vise hvem han er, og bringe frelse og velsignelse til alle.

Ved lovgivningen på Sinaj ser vi også sammenhængen mellem løfte og sendelse. Gud har opfyldt sit løfte om at befri folket fra slaveriet i Egypten. Nu lover han at de skal være hans folk, og at de skal være sendt af ham så de kan gøre Gud kendt blandt alle folkene. Gud siger i 2 Mos 19,5-6: ”Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig.”

Gud har ikke opgivet resten af jordens folk. Tværtimod. Han udvælger ét folk, Israel, som sit redskab netop fordi hele jorden tilhører ham, og fordi han ønsker at frelse alle folk. Israel skal være et kongerige af præster. De skal være Guds tjenere, formidlere af hans løfter til andre folk - nøjagtigt som Guds folk er det i dag.

Kaldet til Guds folk har altid været at tjene på vegne af Løftets Søn (1 Mos 3,15; 1 Mos 12,1-3; 2 Sam 7,12-17) og formidle hans velsignelse. At blive Guds folk indebar - dengang som nu - et kald til mission og sendelse til folkeslagene.

På Guds løfte

Derfor siger Gud også senere til Israels folk at de er hans vidner (Es 43,8-14). På trods af folkets svigt og blindhed blev Gud ved at kalde dem, for de var stadig under løftet til Abraham. Og Gud svigter ikke sine løfter! Han har ikke en plan B hvis Israel svigter. De var stadig Guds tjener, kaldet til at vidne om hans ære og magt så folkeslag måtte vende sig til ham og få frelse og give ham ære. Det er Guds mission som han ikke opgiver, og derfor lader Esajas os forstå at Israels folks mission også må fortsætte selv om de ikke var værdige til opgaven. Vidneopgaven er heller ikke baseret på menneskers værdighed, men på Guds løfter. Som Chris Wright skriver: ”Guds folks mission afhænger ikke af, hvor gode vi er til at gøre noget for Gud, men af hvor tålmodig og udholdende Gud er til at gøre noget gennem os.”

I er mine vidner

Alt dette hører med når Jesus siger til sine disciple: I er mine vidner. En flok der ikke var stort bedre end Israels folk, for de havde også været blinde og havde endda fornægtet ham. Men Jesus forkastede dem ikke. Tværtimod. Ligesom Gud gjorde i GT med Israel, kalder Jesus sine disciple for vidner - den lille flok der med lille tro og stor svaghed var øjenvidner til de afgørende begivenheder i Guds mission. Det de havde set, skulle de nu være vidner om.

På Guds løfter og i hans kraft

Som Guds folk i dag har vi den samme vidnetjeneste. Og vi er lige så uværdige til opgaven. Derfor er det godt at vi er tjenere. For når vi er tjenere, går vi ikke i egen kraft og i eget navn, men i vores herres navn og kraft.

Og derfor gælder Guds løfte til det fejlende og faldne folk og til os i dag, der ikke kan løfte opgaven selv, at han vil give sin kraft og sin ånd når han sender os (Luk 24,49; ApG 1,8).

Jesus har selv givet os indholdet af vores vidnetjeneste: At han led og opstod fra de døde, og at der skal prædikes omvendelse til syndernes forladelse i hans navn (Luk 24,46-47). Det er netop det vi skal vidne om. Det er det vi selv har set og hørt og erfaret: Gud kalder os til at vende om fra vores tomme afguder og vores syndige liv og få tilgivelse og nåde hos ham fordi Jesus døde og opstod.

28. januar 2015