Generalen har snust til Etiopien

Frede Ruby Østergård, generalsekretær

”I Greet you in the name of our lord Jesus Christ. I’m qes Frede and I’m the general secretary of Promissio.”
Den lille indledning brugte jeg ofte da jeg besøgte Etiopien i september – mit første møde med landet og Afrika i det hele taget. Indledningen viser at titler og status er betydningsfulde i det etiopiske samfund. Når jeg putter qes foran mit navn fortæller det at jeg er pastor, en ærværdig rolle.
Man skelner også tydeligt når man for eksempel siger goddag. Det handler både om det man siger, og den måde man fysisk siger goddag på. Hvis du møder en du vil vise særligt respekt, giver du hånd og støtter højre arm lige under albuen med venstre hånd. Relationerne er vigtige, og derfor hilser man på alle.

Livet i Guds virkelighed

Den lille indledning viser også en anden dimension i mit møde med de kristne i Etiopien. Jeg fornemmer at der bestandigt er fokus på at vi er i Guds hænder når man mødes, både tilfældigt og efter aftale. Man blev konstant mindet om at vi lever i Guds nåde og velvilje, i hans virkelighed. Der blev ofte sagt tak for det som Gud gør og har gjort – selv under vilkår som umiddelbart så rigtigt hårde ud. Når vi sluttede et møde, rejste en sig og bad for den sag man var sammen om, og de personer der deltog.

Langdistance relationer

Jeg rejste sammen med tidligere næstformand, qes Roar Steffensen og Jakob Swartz, tidligere sekretær for international mission. For både Roar og jeg var det første gang i Etiopien. Selvom det var Jakob der havde den daglige kontakt med både medarbejdere og Mekane Yesus Kirken, så er det vigtigt for mig som generalsekretær at møde medarbejderne på hjemmebane og alle de gode mennesker vi samarbejder med i kirken.
Som ny generalsekretær er et første møde selvfølgelig vigtigt, men det er også betydningsfuldt for de udsendte medarbejdere at både generalsekretæren og bestyrelsen er fuldt klædt på til at forstå de udfordringer som de står i til dagligt – nogle beslutninger ender jo på bestyrelsens bord.

Promissio i Etiopien i fremtiden

Det personlige møde med kirkens medarbejdere og medlemmer på særdeles forskellige niveauer giver et indblik som ikke kan opnås lige så effektfuldt på anden vis. I Promissio er vi i gang med at se fremad, så indblikket er afgørende når vi skal finde svar på hvor Promissios vej går i fremtiden. På den ene side har vi brug for at lade Gud vise os vejen. Og på den anden side har vi brug for at møde kirkens konkrete behov.
Efter mit første møde med kirkens folk på både hovedkontor og i nogle lokale synoder er jeg overbevist om at der stadig er opgaver til os. Jeg tror for eksempel at vi fortsat skal hjælpe til med at udruste kirkens medarbejdere på både bibelskoler, seminarier og lignende. Der er også stadig konkrete omsorgsmæssige opgaver til os.

Mekane Yesus taler mod tidsånden

Jeg tror også at Promissios tilstedeværelse i Etiopien samtidig handler om at den inspiration verdens største og stadig voksende lutherske kirke kan give til en gammel vestligt tænkende kirke, som vi kender den i Danmark, kan give et positivt skub til tro og liv i danske menigheder.
Under vores samtale med præsident, generalsekretær og vicegeneralsekretær på hovedkontoret talte vi om at den traditionelt kristne minoritet i de vestlige kirker har brug for at se og høre at det ikke kun er der tidsånden hærger – det gør den også i Etiopien. Men som jeg oplever det, så står kirken i Etiopien tidsånden mere imod!
Den inspirationsopgave er vi allerede i gang med, og vi må fremadrettet se på hvordan vi skal prioritere den.

Mange indtryk

Vi havde en fantastisk tur, og hvis et menneske har en meningsbrændstoftank, så er min fyldt op efter turen. Ud over de mere overordnede betragtninger, så mødte vi piger hjulpet ud af prostitution som for eksempel oplever ordet ”familie” for første gang, vi besøgte en menighedsledelse som driver kirke i Addis Ababas slum, og vi besøgte kristne som lever og vidner i et udpræget muslimsk område.
Tak for turen og alle udfordringerne.

28.10.2014