Herre, jeg vil gerne tjene

Jeg har for nylig været i Rom som rejseleder. Naturligvis var Peterskirken, verdens største kirke med plads til 40.000 mennesker, en del af programmet. Vi stod der i denne kæmpe manifestation af Peter og kiggede op på Michalanglos kuppel med de to meter høje bogstaver, hvor der står: 

Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke.
Matt. 16, 18. 

Peterskirken er bygget over apostlen Peters grav. Det er tankevækkende at stå i kirken med al dens pragt og overdådighed og tænke på, hvem Peter egentlig var. Hvem var den klippe, hvorpå Jesus byggede sin kirke? 

Simon Peter var en simpel fisker, der måske hverken kunne læse eller skrive, og som i hvert fald ikke havde erfaring i menighedsplantning, organisationsudvikling eller ledelse.  

Peter var i stedet ivrig, og han tog Jesu ord for pålydende. Da Jesus kom vandrende på søen, bad Peter hurtigt om at blive kaldt ud på bølgerne, og han adlød Jesu kald og gik derud. Her lærte han nok også en lektie: det handler om at se på Jesus, ikke på bølgerne. I Gethsemane trak han sværdet og huggede øret af en soldat. Der er ingen tvivl om, at Peter havde gå-på-mod og tro på Jesus. 

Peter var også ham, som fornægtede Jesus. På trods af, at Jesus selv havde forudsagt det, var Peter overbevist om, at det aldrig kunne ske. Men kort tid efter svor han i ypperstepræstens gård tre gange, at han ikke kendte Jesus.  

For mig står Peterskirken som en manifestation af, at Gud bruger, hvem han vil i sin frelsesplan. Det handler ikke om kvalifikationer eller andet hos os mennesker, men det handler om, at den, som den almægtige Gud kalder, udruster han til sin tjeneste. 

Når Gud kalder til tjeneste - og det gør han stadig - så lad os svare: “Herre jeg vil gerne tjene, tjene dig og dig alene. Tag og brug mig som du vil.”