En helt anden kultur blot 8 timer fra Addis!

Vi har været så heldige, at Promissios netværkkoordinator, (og Helenas faster) Tuja, havde en tur til skønne Etiopien i vente. Dette betød, at vi fik æren af at gøre hende selskab på hendes begivenhedsrige tur sydpå i Etiopien. 

Eventyret startede tidligt lørdag morgen, hvor vi blev hentet af de 2 lokale Promissio medarbejdere; Tesfaye og Getachew. Efter at have pakket bilen, kørte vi mod lufthavnen for at hente Tuja, hvor vi efterfølgede begav os ud på den 8 timer lange køretur til byen Robe. 

Turen til Robe

De morgentrætte øjne fik ikke meget hvile i bilen, da vi oplevede  store kontraster fra storbyslivet i Addis, ikke lang tid efter vi havde passeret bygrænsen. Det var næsten som om, at vi var i et helt andet land! Vi passerede landsbyer fyldt med lerhytter med stråtag, samt dromedarer og geder der løb over vejen. På landevejen var det ikke bilerne der havde førsteret, det var dyrerne og vognene med enten æsler eller heste for træk. Udover de mange dyr og alternative boligsituationer, forstod vi også for første gang, at vi egentlig lever ret højt oppe. Vi kørte gennem den smukkeste natur og gennem flotte og store bjerge, og så kørte vi gennem nationalparken i Bale regionen, hvor vi nåede op i over 3500 højdemeter! 

Selvom en 8 timers køretur egentlig virker som lang tid, fløj tiden afsted. For tiden går altid hurtigt, når man er i godt selskab. Køreturen var flydt med sjov og spas, hvor især Helena og chaufføren Getachew lavede sjov med hinanden, hvilket gav et godt grin til alle andre i bilen. Før vi vidste af det, kørte vi ind på Mana Galataa i Robe, som er Promissios compound og oprindeligt beregnet til bibelskole, dog er den desværre ikke oppe at køre på nuværende tidspunkt. 

En hjerteskærende oplevelse

Turen til det sydlige Etiopien havde til formål, at opleve og høre om en masse kvindearbejde, og hvordan det er at være kvinde i landsbyerne i Etiopien. Vi mødte mange seje og stærke kvinder! Nogle mødte vi i kvindefængslet i Robe. Dette kvindefængsel er det fængsel i Etiopien med de mest barske forhold. Det kunne vi i den grad se. Kvinderne havde meget få ting og meget lidt at give sig til, hvilket også var tilfældet, for de mange børn som var med deres mødre i fængsel. Dette skyldes, at børnene ikke har andre der kan, eller vil, tage sig af dem, derfor tager de med deres mødre. Som udgangspunkt har kvinderne ikke særlig mange penge, men flere af dem tjener penge på deres flotte håndarbejde i form af hækling eller fletning af kurve, og man kan godt forstå, hvorfor det kan sælge - WOW, det er flot! 

Kvinderne har en bygning med 2 forskellige rum, dog uden døre imellem. Her er der en del køjesenge, og nogle få madrasser på gulvet. En kvinde har én seng hver, som skal deles med deres børn, så nogle sover måske 4 personer i én seng. Bygningen ligner ikke en, der har plads til 56 kvinder og 32 børn. De bliver låst inde i bygningen fra kl 18 om aftenen til kl 06 om morgenen. Der er trods alt toiletter derinde, dog de ligger lige ved siden af sengene. Hvis nogle bliver syge eller dårlige i løbet af de 12 timer, hvor de er låst inde, er det bare ærgerligt. Uanset grunden bliver de ikke lukket ud, heller ikke selv om den gravide kvinde vi mødte i fængslet, går i fødsel. I løbet af dagstimerne, er de tvunget til at opholde sig udenfor - trods vind og vejr. Her har de en gård, hvor børnene kan lege i, og hvor der vaskes og hænges tøj op. Rundt langs hele gården har de en række, af noget der ligner telte, nok nærmere presenninger, som de kan opholde sig i, dog er de mange om at dele ét telt. 

Det er nogle meget hårde forhold, kvinderne og børnene lever under, og vi kan love jer for, at det har gjort indtryk på os. Det gjorde næsten fysisk ondt i hjertet, og tårerne pressede på i øjenkrogen, da vi var derinde. Særligt det at se tristheden i børnenes øjne gjorde indtryk. Vi kunne virkelig mærke og se på disse børn, at de ikke havde et godt liv. Men det er også forbløffende og livsbekræftende, når vi så, at børnene stadigvæk kan grine og lege🥹. Noget, der gør rigtig ondt på os, er, at flere af kvinderne sidder i fængsel uden at have gjort noget ulovligt. De er sikkert dømt helt normalt ud fra de etiopiske love, det er bare meget langt væk fra vores danske opfattelse af retfærdighed. Yadeshi (som er Promissio ansat i Etiopien) fortalte os efter besøget om en af kvinderne på 24 år, som sad i fængslet på tredje år. Hun er der, fordi hendes far havde lejet hende ud for 20.000 birr som hushjælp. Der opstod uenigheder i huset, hvor hun arbejdede, som gjorde, at hun stoppede med at arbejde der. Ejeren af huset krævede de 20.000 birr tilbage fra hendes far. Dem ville han ikke tilbagebetale, så han sagde, at de måtte gøre med hende, hvad de ville. De valgte at sende hende i fængsel, og hun fik en dom på 7 år. Hun var 21 år da hun kom i fængsel, og er så 28 år, når hun kommer ud. 

Et stort problem i dette fængsel er, at børnene derinde ikke har mulighed for at gå i skole. Fængslet er statsejet, men fængslet har ikke en bygning, hvor børnene kan modtage undervisningen i, og staten har ikke noget incitament til at bygge det.

Det er barske forhold, både her i Robe, men også i mange andre fængsler i Etiopien. Vi ville ønske, at vi kunne hjælpe dem alle, for det er hårdt at vide, hvilke vilkår de har sig. Derfor beder vi for kvinderne og børnene i fængslet, og vi vil også bede jer om at have disse kvinder og børn med i jeres bønner! 

Oplevelser i Dodola

Senere på turen kørte vi længere nordpå til byen Dodola. Her mødte vi en del andet kirkelig kvindearbejde, hvor vi hørte mange stærke og vidunderlige vidnesbyrd. Flere af de seje kvinder kommer fra en vild baggrund, enten som muslimer eller fra familier der ikke er kristne, og som smed kvinderne ud, idet de blev kristne. Det var stort for os, at høre hvor stærke og motiveret disse kvinder er, trods alt det de har med i bagagen.  

På vej tilbage fra denne kirke, kørte vi forbi et compound i Hebano, hvor både danske missionærer og vores kære Tesfaye har boet. På dette compound mødte vi mange søde og gæstfrie mennesker, og vi fik lov til at se den kirke, som en anden dansk kirke har sponsoreret - og nøj den var flot! 

I området omkring Dodola ligger byen Linsho. Her har de første missionærer fra Dansk Etioper Mission (det Promissio engang hed) arbejdet. Det var sjovt og spændende at se, særligt fordi både Tesfaye og Yadeshi har boet på compounden. De kunne fortælle mange gode historier, og det var et enormt roligt sted med den smukkeste natur.

Hjem igen 

Nu er er vi hjemme igen, og vi har fået en oplevelse til gemmeren! Det har været en livsbekræftende, primitiv, lærerig og spændende oplevelse, som vi ikke vil være foruden. Vi kommer nok aldrig til at glemme denne tur, og det gør vores kamerarulle bestemt heller ikke, med så mange billeder som vi har fået taget.