Forandringens vinde

Alt forandres hernede. Træerne bliver fældet for at skabe mere plads til biler. Husene ud til gaden rives ned. Og det går stærkt. Alt forandres. I de godt syv måneder vi har været hernede, har meget forandret sig. Vi kan ikke køre ud af byen i tilstrækkeligt omfang. Vi kan ikke få GDT’erne ned til Mana Galataa, sådan som vi havde tiltænkt det. Og her er det den kulturelle læring i Addis Abeba, at man må lave en vittighed af det hele for at kunne være i det. Så der var én, der fik den spøg at ændre Addis Abeba (den nye blomst) til Addis Fok Bet (Det nye højhus) fordi der ikke er flere træer eller blomster (eller i hvert fald kun i få antal) tilbage.

I søndags prædikede jeg i vores internationale lutherske menighed over Johannesevangeliet kapitel 12, vers 20 til 33. I vores danske bibel lyder overskriften blot ”hvedekornet.” Teksten foregår på Palmesøndag og udfolder Jesus’ snarlige død. ”Hvis ikke hvedekornet dør, bliver det kun dette ene korn.” Så går Jesus videre og taler om enhver, som følger efter Jesus i troen. Vi må også lægge vores liv ned og elske Jesus mere end vores planer og vores liv i denne verden. Men derigennem giver Gud Far sin ære til os, når vi tjener Jesus midt i forandringen.

Bare i vores menighed er der adskillige, som ikke har kunnet udføre deres opgaver i deres tjeneste. Alt er forandret. Vi har endda valgt som menighed at flytte gudstjenestelokation. Men Jesus begræder det overhovedet ikke. Jo, han kommer i tvivl om sin mission, ”skal jeg undsige mig denne stund? Nej, det er derfor, jeg er kommet. Fader, herliggør dit navn!” Og så lyder rysten fra himlen. Gud Far har fået sit navn herliggjort – og han vil herliggøre det igen.

Livet forandres, men Jesus er den samme. Planerne og visionerne samsvarer ikke med virkeligheden. Hvad gør vi så? Så er der det begrædelige med økonomien. Hvad gør vi her?  Noget må dø for at det nye må komme op. Hvad skal vi give op? Her må vi være nøgterne og bedende. Jesus kender vejen frem. Hans hjerte er stadigvæk at ”drage alle mennesker” til sig, Joh 12:32. Det er stadigvæk vores opgave – og det er til enhver tid. Det store spørgsmål er blot: Hvordan?

Det er ved at besvare ’hvordan,’ at vi er undersøgende og udforskende – og endda profetiske. Men det bør ikke komme som en overraskelse for os, at det nye spirer frem i små glimt. Vi skal fatte mod og se lige op, mens vi fremmer forløsningens tid.