Forberedelser på det ukendte

Som gravid vidste jeg, at vi ville få en baby. At vores liv ville ændre sig drastisk. Og vi prøvede på bedste vis at forberede os på det. Men på mange måder, havde vi ingen anelse om, hvordan det ville påvirke os som par og som familie. Hvilken lille baby vi ville få. Om noget ville gå galt. Vi forberedte os på det ukendte. Forestillede os forskellige scenarier. Købte ting vi regnede med at få brug for.

Det er skræmmende og på en gang befriende at vi ikke ved, hvad der venter os. Vi bliver tvunget til at tage det hele en dag ad gangen. Prøve at leve efter Jesus’ ord: Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. (Matt. 6,34)

Børnene er heldigvis utrolig gode til at leve i nu’et. Vi snakker selvfølgelig en del om, at vi skal til Etiopien, men for dem er det noget vi skal om laaaaaang tid. Josva vores midterste spurgte i morges: Hvor mange dage er der til vi skal afsted til Etiopien? Øøøh… lidt regneri og så kunne vi fortælle ham, at der er 66 dage. Det var altså lang tid, syntes han.

Og det er det jo også. For vi bliver nødt til at leve hver dag nu, og ikke engang i fremtiden. Det præger selvfølgelig vores liv nu, at vi skal afsted. Der er diverse papirer, som skal ordnes. Ting som skal anskaffes. Endnu flere ting vi skal af med. Andreas og jeg har en hverdag med online kursus på All Nations missionsskole og online amharisk undervisning.

Men det ændrer ikke på, at vi må leve i hverdagen nu med alt hvad den rummer af forberedelser og dagligdags gøremål. ”Er I klar på at tage af sted?” Er et spørgsmål jeg ofte får. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare. Vi er så klar som vi kan blive på nuværende tidspunkt, men mon vi nogensinde bliver helt klar? Er man nogensinde klar til de store forandringer i livet? Pludselig står man med en baby i armene, om man er klar eller ej.

Jeg glæder mig til vi står i Etiopien – klar eller ej.

Tanja