Glæden ved at leve i nuet

Det er ikke let at planlægge i Etiopien, og det man planlægger ved man aldrig om det bliver som planlagt. Så i stedet for at frustrere mig over det, er jeg begyndt bare at nyde at være her hvor jeg er i dag. Jeg ved ikke hvad jeg skal på lørdag. Jeg har ikke de store fremtidsplaner. Jeg tager en dag ad gangen og et år ad gangen, og det oplever jeg en store befrielse i. Jeg mærker at jeg bliver mere til stede i nuet og det som sker her og nu i stedet for at mine tanker er et sted ude i fremtiden. 

Og jo selvfølgelig er det også nogle gange frustrerende med manglende planlægning. Som når min undervisning pludselig bliver aflyst pga. et arrangement, jeg ikke har hørt om. Eller når vi om torsdagen får invitation til en reception om lørdagen, som det forventes at vi kommer til. Mange ting kunne da være mere effektive, hvis det blev planlagt lidt bedre. Men alt det kan jeg jo ikke ændre på. Så i stedet vil jeg nyde at være i nuet og se den gave det også er. Også vores børn må lære det. Da vi en weekend planlagde at tage til et hotel med swimmingpool, så glædede de sig længe og meget. Men da vi kom hen til hotellet, var det lukket. Så måtte vi finde på noget andet. Det var skuffende, men så tog vi i en park i stedet med en legeplads. Og weekenden efter lykkedes det at komme i swimmingpool. Alle planer, store som små, har den samme parentes (om Gud vil). ”Et menneske kan udtænke gode planer, men Herren afgør, hvad der sker med dem.” (Ords. 16,9). I Etiopien er det en meget konkret hverdags-erfaring på godt og ondt. 

Men disse ord er jo i virkeligheden lige så sande i Danmark, selvom de nogle gange kan blive begravet i forudsigelighed. Vores planer er i sidste ende altid i Gud hænder, og Gud ske tak og lov, for han vil os det bedste!

Denne sandhed hjælper mig til ikke af bekymre mig så meget. For fremtiden er uvis og ude af min kontrol. Jeg kan selvfølgelig tage visse forholdsregler, men jeg kan ikke planlægge mig ud af fremtidens mulige ulykker. Så det er nyttesløst at bekymre mig. I stedet vil jeg stole på, at Gud giver mig styrke til at imødekomme de udfordringer som helt sikkert kommer!  Derudover forsøger min mand og jeg også at planlægge vores liv, så vi er fleksible. Sådan helt lavpraktisk, planlægger vi aldrig 100 % af vores tid til SKAL-opgaver, men giver luft til de uforudsete ting. Vi prøver på ikke begge at have meget vigtige ting på samme tid, så den ene kan gå fra hvis det bliver nødvenligt.

Og så nyder jeg mine små glæder i hverdagen. Særligt mine lørdage uden de helt store planer. Måske vi skal invitere en veninde på besøg på lørdag? Eller måske vi bare skal blive hjemme og slappe af? Vi får se, det er kun torsdag i dag, så der er lang tid til lørdag 😊