Kaldet af menigheden

At blive kaldet af sin menighed til at blive deres præst, er noget af det største, man kan opleve!

Min motivation for at blive ordineret stammer helt tilbage, til før jeg startede på teologi-uddannelsen. Jeg oplevede et decideret kald til at tjene i Guds kirke.  

Det tolkede jeg sådan, at jeg skulle blive sognepræst i Danmark. At det i praksis betød at blive udsendt med Promissio, gik først op for os for to år siden på vej hjem fra Promissios 75 års jubilæum.

At tjene i Mekane Yesus-kirken gennem seminariet - og så tjene som præst i en international menighed i Mekane Yesus-kirken hænger for mig naturligt sammen. Flere af mine studerende er allerede præster - eller bliver præster efterfølgende. Derfor er det en vigtig dimension i tjenesten.

Det er ingen hemmelighed, at det tog mere end et år, fra menigheden kaldte mig, til jeg blev ordineret. Så den umiddelbare følelse var lettelse - og så må glæden vokse med tiden.

Jeg blev både ordineret og indsat under samme handling. Så det første, jeg gjorde i søndags, var at indstifte nadveren. Det føltes mest af alt naturligt at træde ind i noget, jeg har forberedt mig på de sidste mange år.

At folk nu begynder at tiltale mig som qes, præst, det skal lige vende mig til (og også holde den rette grimasse).

Tags

Del denne side

Tanja og Andreas Vilrik Bruun

Missionærer i Etiopien

Seneste kategorier