Bliv provsti-fortæller (CCT'er)

Rejs ud, kom hjem og del ud af dine oplevelser.

Hvad er en Provsti-CCT'er?

En provsti-CCT'er (eller provsti-fortæller) minder rigtig meget om dét at være almindelig Christian Culture Traveller i Promissio. Du betaler selv for dine rejseudgifter og dit ophold i Etiopien eller Liberia. Du vil være afsted i tre måneder, men efter opholdet kommer du hjem og arbejder for provstiet med undervisning og møder. Som provsti-CCT'er du derfor ansat af provstiet eller Kirke-Til-Kirke.

Hvornår?

Som provsti-CCT'er rejser man i efteråret, og i januar-marts tager man rundt og fortæller for provstiet i tre måneder.

Hvilke opgaver venter hjemme i Danmark efterfølgende?

Du skal blandt andet undervise konfirmander og medvirke ved møder i kirkelige sammenhænge om det du har været engageret i under opholdet ude. Man er oftest ude ved konfirmanderne men også seniorklubber, børneklubber og voksne.

Der satses på at afholde mellem 30-50 møder fordelt på tre måneder.

De fleste samarbejder med Kirke-Til-Kirke er i Ikast-Brande og Hernin provsti, men der er også mulighed i andre provstier.

Som provsti-fortæller får du sparring til, hvordan man laver et oplæg. Det er derfor med ansatte fra provstiet du øver dit oplæg, får feedback og evaluerer dine møder. Du får dermed god hjælp og støtte fra provstierne til at lave et dit oplæg og forbedre det undervejs. Du vil holde oplæg sammen med en præst.
I Promissio vil vi også gerne hjælpe dig med at lave et godt oplæg.

Provstierne stiller en bil til rådighed gratis til arbejdsopgaverne i Danmark. Ligeledes er der også mulighed for logi et sted i provstiet, hvis man kommer langvejsfra.

Man samler penge ind ved alle møderne til Promissio.

Hvad koster det?

Som sagt betaler du selv rejseudgifterne og dit ophold, mens du er afsted, men der er mulighed for, at du kan få et skattefrit rejselegat på ca. 22.000 kr., hvis du bliver ansat som provsti-CCT'er. Rejselegatet svarer nogenlunde til det beløb, du betaler for rejsen.

Krav til dig:

  • Minimum 18 år.
  • Du er selvstændig og ret selvkørende.
  • Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale.
  • Du er reflekteret og tryg i din egen identitet som kristen.
  • Har mod på at lade dig udfordre og lære, hvordan man holder oplæg for forskellige målgrupper.

Du får:

  • En unik oplevelse som Christian Culture Traveller sammen med en anden.
  • Træning i mødeafholdelse.
  • God erfaring med kommunikation og formidling.
  • Promissio skriver gerne en anbefaling.
  • Evt. et rejselegat på ca. 22.000 kr. (derfor næsten en gratis rejse).

Kontakt

Hvis du er interesseret i at rejse ud som Christian Culture Traveller eller provsti-CCT'er, så skriv til netværkskoordinator Tuja S. Berg på tuja@promissio.dk.