Mekdes griber chancen
- Jeg vil aldrig vende tilbage til det grufulde liv som prostitueret, siger Mekdes Negatu.
Af Marianne Bach, kommunikationssekretær 1984-2016
- Jeg har været prostitueret i fem måneder, og det er forfærdeligt. Jeg lider og har aldrig haft det så slemt før. Men Gud er nådig! Jeg er virkelig glad for at jeg er optaget på Deborah Center. Det er en total vending i mit liv. Det er som om jeg flytter fra helvede på jord til himmel på jord, siger Mekdes Negatu, 18 år.
Hun er en af de unge piger der i marts begyndte på Deborah Center i Etiopiens hovedstad for at få hjælp til at skabe sig en ny tilværelse uden prostitution. Det sker med støtte fra Promissios projekt ”Gadens børn og unge” via organisationen Win Souls for God.
Mekdes fortæller sin historie
- Da min far døde, var jeg så lille at jeg ikke kan huske hvordan han døde. Da det skete, afleverede min mor fire af os børn hos vores bedstefar, og så forsvandt hun med vores lillesøster. Den dag i dag ved ingen hvor min mor er, fortæller Mekdes der kommer fra en lille by 300 km øst for Addis Ababa.
- I begyndelsen boede vi hos vores bedstefar og hjalp ham med at lave mad og passe kvæg. Men så fik han vanskeligheder og havde ikke længere råd til at have os alle boende. Derfor lod han mig arbejde i et andet hjem, men det varede ikke længe. Det var ondskabsfulde folk. Jeg havde lange arbejdsdage, og de slog mig hvis jeg ikke levede op til deres krav. Jeg var kun ni år dengang.
- Så tog bedstefar mig med til Addis Ababa hvor han fandt et job til mig som barnepige. Året efter rejste jeg hjem igen fordi bedstefar døde. Efter kort tid var jeg nødt til at tage tilbage til byen hvor jeg fik arbejde som hushjælp. Det var jeg i to år. Så ændrede min chef sig pludselig. Vi begyndte at skændes om små ting, og det endte tit med at jeg ikke fik noget at spise en hel dag som straf. Min situation blev værre og værre, og jeg stak af selv om jeg ikke havde noget sted at tage hen. Jeg kunne bare ikke holde det ud mere, fortæller Mekdes.
- Jeg tog direkte hen til dem der formidler arbejde. De anbefalede mig et job som vicevært, og jeg tog det, for jeg havde ikke noget valg. Det var alt for hårdt arbejde for mig, jeg kunne ikke klare det og sagde op. Jeg havde ingen jeg kunne henvende mig til, ingen steder at tage hen. Alt handlede om at overleve, for slet ikke at tale om at tjene penge til at hjælpe mine søskende.
- Jeg så ikke andre muligheder end prostitution. Det var en nem udvej og en lettelse på det tidspunkt. Men det er grufuldt, og jeg vender aldrig tilbage til det.
29. april 2014