Hospital redder kvinder og børn

Af Lotte Birch Carlsen, netværkskoordinator

Administrator Peter Flomo, tager imod Finn Hougaard og mig ved en nydelig hovedindgang til Curran Lutheran Hospital i Zorzor i det nordlige Liberia. Hospitalet blev ødelagt under borgerkrigen og genopbygges efterhånden som midlerne kommer ind. Arbejdet med at renovere hospitalet er godt i gang, men endnu ikke færdiggjort. Man mangler også et røntgenapparat. Det har man ikke haft siden 1998 hvor det seneste blev ødelagt under borgerkrigen. Røntgenrummet er der, men maskinen mangler.
Peter Flomo leder os gennem hospitalets gange til dr. Roberts’ kontor. Gennem de sidste år har dr. Roberts været eneste læge på hospitalet, og han har måttet arbejde hårdt for at klare hospitalets ledelse sammen med alle de lægefaglige opgaver. De to meget venlige mænd sætter sig ved konferencebordet og er klar til at fortælle.

Nu dør færre børn
Dr. Roberts, en ydmyg mand, begynder med at fortælle at der er kommet hjælp Curran Lutheran Hospital, nemlig to læger fra henholdsvis Madagaskar og Etiopien. Det betyder større overskud til at udvikle hospitalets funktioner, heriblandt mobilklinikken som har et stort arbejde blandt mødre og børn i området.
Der er langt til sundhedsklinikker og hospitaler for mange af indbyggerne i Lofa Amt hvor Curran ligger. Derfor har Danida gennem Promissio og DMR-U bevilget tæt på 7 millioner kroner til et projekt for mødre og børn gennem hospitalets mobilklinik i 2011-2015.
Dr. Roberts fortæller om projektet at det allerede nu betyder en reduceret dødelighed blandt børn i området med 121 landsbyer. Mobilklinikkens personale tager ud og underviser om fødsel, ernæring og sundhed for børn og mødre. Sundhedsprogrammet indeholder også et tilbud om at vaccinere børnene mod polio, stivkrampe, mæslinger og flere sygdomme som mange børn risikerer at dø af hvis de ikke er beskyttet.
- Det er dog ikke alle mødre der umiddelbart tager imod tilbuddet om at få deres børn vaccineret, fordi de hører at børnene kan få feber efter vaccinationen. Det er vanskeligt at forklare at feberen, som kun varer en dag eller to, er meget mindre skadelig end de sygdomme der vaccineres imod. Det tager tid at overbevise om det fornuftige i at lade sine børn vaccinere, siger dr. Roberts.

Fødsler og syge børn
Hospitalet har mellem 30 og 40 fødsler pr. måned. Kvinderne kommer for at føde fordi de havde en vanskelig fødsel første gang og gerne vil have hjælp denne gang. Mange kvinder er anatomisk bygget på en måde der gør det vanskeligt at føde. Desuden er mange kvinder omskåret og har ar der forhindrer huden i at strække sig nok når de føder.
Hospitalet har 125 senge og er fortrinsvis belagt af børn. Børnene kommer af forskellige årsager som malaria, blodmangel og diarré, det sidste ofte på grund af dårlig ernæring.
Udover de tre læger har hospitalet 46 sygeplejersker som arbejder i toholdsskift. Lige nu har man det personale der er brug for, fortæller administrator Peter Flomo og dr. Roberts, men det er vanskeligt at tiltrække liberiansk arbejdskraft da kun få veluddannede liberianere vil bosætte sig så langt ude på landet.

Kirkens udstrakte hånd
Jeg spørger dr. Roberts om visionen for hospitalet, og han henviser til tavlen der sidder på væggen i hans kontor: Hospitalet er kirkens udstrakte hånd til områdets befolkning. Det bliver også tydeligt gennem hospitalspræstens funktion. Han holder hver dag andagt for personale og patienter. Her går sygeplejemæssig og lægelig faglighed hånd i hånd med de løfter Gud har givet os om at han hører bøn. På døren til hospitalspræstens kontor fandt jeg et skilt med teksten: ”Præst – særlig bøn og rådgivning”.
Ved rundvisningen oplever vi et pænt og rent hospital med bygninger der er færdigt renoverede, nogle der er ved at blive sat i stand, og andre der stadig står som ruiner efter krigen. Meget kunne være bedre, men man er tydeligvis godt på vej her på Den lutherske Kirkes hospital i det nordlige Liberia.

12. januar 2012