Når viden afslører de skjulte ting

Af Malene Futtrup Fibiger, medlem af Promissios bestyrelse 

Lidt hu-hej blev Henry og jeg introduceret for hinanden ved de hiv-smittedes kontor, og så sad vi pludselig der. Jeg vidste ikke meget om ham, blot at han er den første fra Promissios sponsorprogram der bliver færdig på universitetet som sociolog.

Tidligere på dagen havde jeg snakket med hiv-rådgiveren, Helena. Hun fortalte hvor svært det er for folk at modtage beskeden om at de er testet hiv-positiv, og hvordan nogle hiv-smittede forlader kontoret og aldrig kommer tilbage fordi de er bange – især for at blive stigmatiseret. Derfor var jeg i tvivl om hvor meget jeg kunne spørge ind til Henrys forbindelse til programmet. Det var der ingen grund til, for i en kort formel præsentation sagde han: "Jeg er hiv-smittet".

Reddet af kirkens hiv-program

Henry fortæller at han i 2007 følte sig syg og gik på hospitalet. Her fik han beskeden: hiv-positiv. Hospitalet henviste ham til kirkens hiv-program, og det blev hans redning. Da Henry fortalte familien om diagnosen, vendte de ham ryggen. Den eneste der ikke slog hånden af Henry, var hans mor. De to udviklede et særligt venskab, og moderen blev ved med at sige til ham at han godt kunne klare det. Hun gav ham håb. Det samme gjorde gruppen af hiv-smittede. Henry kom i en støttegruppe, og dernæst fik han økonomisk hjælp til skolegang og ikke uvæsentligt: mad (mange hiv-smittede stopper med at tage medicin fordi den ikke kan tages på tom mave). Han udtrykker selv at han ikke kunne overleve uden støttegruppen, for han så hverken formål eller værdi i livet efter diagnosticeringen og den efterfølgende ensomhed og stigmatisering.

I støttegruppen mødte Henry en kvinde, og hun blev sammen med moderen en vigtig støtte for ham. Desværre mistede han kvinden under ebolaepidemien, og i august rejste Henrys mor til Uganda. Henry savner sin mor og er ked af at han ikke har nogen nære omkring sig når han dimitterer fra universitetet den 22. december 2015.

Lærer de skjulte ting

Jeg spørger om han vil fortælle om universitetet, og pludselig forandres stemningen. De tunge skuldre bliver løftet, og han læner sig selvsikkert tilbage mens øjnene lyser op: "Sociologi giver mig en forståelse af samfundet". Energisk begynder han at fortælle om forskellige samfundsteorier. Han fortæller så begejstret om sin viden, om universitetet, for det er her "du lærer de skjulte ting".

Henry fortsætter: "Jeg læser sociologi, men de har også lært mig filosofi, psykologi og religion og ikke mindst hvad det gør ved folk". Her udtrykker Henry en stor frustration over den herskende adfærd, korruptionen, der gør det svært at få et job hvis man ikke har penge og kontakter. Han har været til flere jobsamtaler, og det frustrerer ham at han gennem sociologien forstår det usagte der foregår i jobsamtalen.

Jeg spørger hvad han drømmer om: "Det er nemt for mig at undervise, så det er nok det jeg ender med, men jeg drømmer om at arbejde som socialrådgiver, som én der vejleder og giver folk med sygdomme håb".

Tro og viden

Jeg spørger hvordan Henry kombinerer sin viden og tro, og her citerer han et bibelvers: "At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, de dumme ringeagter visdom og belæring". Han tilføjer: "Hvis du ikke ved hvor du kommer fra, vil du ikke vide hvor du er på vej hen, og hvad skal du så bruge viden til?”

Viden og tro kan godt gå hånd i hånd lige indtil min viden slipper op, og min tro må fortsætte alene fordi min forstand ikke kan følge med og forstå alt det gode som Gud skaber. Om Henry kommer til at påvirke og forandre verdenen omkring sig, ved jeg ikke. Men han hjalp mig, en studerende fra Danmark, med at få styr på hvordan viden og tro hænger sammen. Meningen med mit liv finder jeg ikke i bøgerne, den finder jeg i Bibelen, i min tro. Og alt det Gud har skabt, kan jeg læse teorier om og undersøge på universitetet, velvidende hvor det hele kommer fra. 

11. februar 2016