Sådan føles det at gennemleve en ebolaepidemi

Af Janice Gonoe, leder af kirkens aids-arbejde. Fortalt til Jakob Swartz.

- En dag pakkede jeg mine tasker. Mine børn og min mand spurgte, hvorfor jeg pakkede. Jeg fortalte dem, at jeg ikke kunne risikere, at vi blev syge. For hvis de blev smittet, ville jeg ikke kunne holde ud at se dem lide uden at kunne holde om dem. Da forstod de, at ebolaen var seriøs. Og så begyndte de også at tage forholdsregler.

- I vores lokalsamfund var vi ikke hårdt ramt. Vi opfordrede alle til at vaske hænder og lade være med at give hånd. Og når nogle blev syge, skulle de ringe til ebolanummeret, og ingen måtte røre de syge. Der var en et par gader fra mig, der blev hentet til behandling, men det viste sig heldigvis, at det ikke var ebola. Vi undgik ebola i mit område, fordi alle var opmærksomme på det.

- Nogle dage så jeg syge ligge i gaderne. Da var det værst. Jeg så en mand ligge på gaden, syg og svag, da jeg gik på arbejde. Da jeg gik samme vej hjem, lå han helt stille.

Mod til de mørke dage

- Der var mørke dage. Ingen vidste, hvordan det skulle gå. Fordi jeg er en leder i kirken, var der mange der så hen til mig. Folk blev ved med at ringe til mig. Hele tiden. De, der lever HIV-positivt, spurgte, hvor de skulle få medicin, når hospitalerne lukkede. De fortalte mig, at de ikke havde råd til at købe mad, og spurgte mig om hjælp. Vi forsøgte at holde kontakt til alle de forældreløse sponsorbørn og hjælpe dem i situationen.

- En dag da det var allerværst, og jeg kunne sætte mig ned og græde, ringede en partner fra Danmark. Det opmuntrede mig, fordi det gik op for mig, at vi ikke var alene i krisen. At der var mennesker uden for Liberia, der ville hjælpe mig. Det gav mig mod til at fortsætte.

- Vi fandt en løsning på at få medicin til de HIV-smittede fra hospitalet. Og vi fik nogle penge, så vi kunne skaffe mad til de HIV-smittede, som sultede. Det var dejligt at kunne hjælpe dem. De havde virkelig behov, selvom det var lidt.

- Det har været en forfærdelig tid. Vi takker Gud for, at vi er kommet igennem den, og Liberia er ebolafri. Ingen af mine nære slægtninge døde. Men mange af kirkens folk er døde. Vi har hørt, at der stadig er nye tilfælde i Sierra Leone og Guinea. Det gør mig lidt nervøs, for det var der, sygdommen kom fra.

- Vi giver stadig ikke hånd til hinanden.

8. juli 2015