Mekane Yesus-kirken vil altid længere ud

Af Line Reckweg Nissen, markedsførings- og sekretariatskoordinator

Mange af deltagerne på sidste års Promissio-studietur kommer ugentligt i kirke, og derfor var deres forundring stor, da de erfarede, at kulturen i Mekane Yesus-kirken er en ganske anden end den, de kender fra det danske kirkelandskab. I Mekane Yesus-kirken hører kirke og kirkeplantning nemlig uløseligt sammen. Her kan man ikke blive en fuldgyldig kirke, førend man er i gang med at plante en ny kirke et andet sted. Her har man altid øje for næste tomme plet på missionskortet.

”Her var Gud til stede”

På Promissios studietur fik deltagerne mulighed for at besøge en menighed, som lå på en af disse tidligere tomme missionspletter, Fucho Kaka. Menigheden var blevet plantet af en kirke et stykke derfra, som selv engang var blevet plantet af en anden kirke endnu længere væk. Den lille menighed bar betegnelsen outreach – et sted, hvortil kirken har ”rakt ud” – og den lå langt ude på landet. Faktisk så langt ude, at rejselederen overvejede at vende om undervejs, men outreachet for enden af vejen skulle vise sig at blive turens højdepunkt.

”Vi kommer derud, og vi er virkelig ventet. Vi får at vide, at de har ventet på os og bedt for os i flere timer,” fortæller Jette Christensen fra Vejle, som var med på turen. Hun husker tydeligt deres ankomst:

”Det ligger langt uden for lands lov og ret, og de får ikke så ofte besøg. Vi kommer ind i deres kirke – eller hvad man skal kalde det, for det minder mest om en lade med bibelvers på væggene – men hold op, hvor var det godt! Alt var pillet væk, der var kun det centrale tilbage: Jesus.”

Kresten Kragh-Schmidt, som til daglig bor i Skærbæk, var heller ikke i tvivl om, at de var ankommet til et særligt sted: ”Da vi kom ind i kirken i Fucho Kaka, kunne jeg med det samme mærke, at her var Gud til stede.”

Studietursdeltagerne deltog i bøn, sang og forkyndelse med etiopierne fra menigheden. Meget af det foregik på amharisk, men menighedens sindelag skinnede tydeligt igennem for danskerne.

”Mennesker bygger ikke en kirke så langt ude, og i et stærkt muslimsk område, hvis det ikke er Guds plan. Ingen tvivl om, at de kristne på stedet går på Guds ord. Som en af de lokale sagde: ’Det kan godt være, at vi bliver forfulgt, og at de kaster sten på vores kirke, men vi finder en velsignelse i at gå der, hvor Gud har sat os, også selvom det er med livet som indsats’,” fortæller Thomas Nielsen fra Vejle, som også var med på turen.

I Danmark har vi noget at lære

Mødet med de kristne i Fucho Kaka satte tankerne i gang hos de danske studietursdeltagere. For Jette Christensen har det givet anledning til at skue indad.

”Nu hvor jeg er hjemme igen, må jeg stille mig selv spørgsmålet: Hvem skal jeg forkynde for? Hvordan giver jeg det bedste i mit liv videre? Vi kender ikke resultatet af folkene i Fucho Kakas evangelisation, men de gav invitationen videre, og det er vi ikke vant til på samme måde.”

Thomas Nielsen er også grebet af etiopiernes fokus på mission:

”Mekane Yesus-kirken har en enestående måde at drive kirke på. De vil bare hele tiden videre ud. Plante nye prædikesteder og menigheder; hele tiden prædike evangeliet for flere. Hvor kunne vi lære meget af det her i Danmark, hvor, jeg synes, man mange steder mærker en form for ligegyldighed. Det er ikke underligt, at Mekane Yesus-kirken er den hurtigst voksende evangelisk-lutherske kirke i verden.”

I 2017 var der 109 kirker i Wabe Batu-synoden, hvor Fucho Kaka ligger. Til sammenligning var der 119 outreaches. Det vidner om, at flere af kirkerne ikke nøjes med ét outreach, men rækker ud flere steder på én gang. For sådan er det i Mekane Yesus-kirken. De vil altid gerne længere ud.

Februar 2018