COACHING KONFERENCE I ADDIS ABABA

I begyndelsen af februar blev den tredje årlige IFS Coaching-konference afholdt i Addis Abeba, Etiopien.

En tidligere amerikansk Mekane Yesus-missionær, Dr. Rich Hansen, er certificeret coach fra den Internationale Coaching Federation, og han har hidtil afholdt 23 kurser online for Etiopien. Jeg har været så heldig at deltage i hans kurser og har fundet dem utrolig nyttige, både som privatperson, men også i mit arbejde med etiopiske missionærer i IMS.

Coaching handler om at stille de rette spørgsmål, så den, man coacher, selv kommer frem til en god løsning og dermed får et ejerskab af den løsning, de når frem til. I den etiopiske kultur er dette stadig et nyt koncept, da de fleste, der søger samtale eller hjælp, ofte forventer, at den, de henvender sig til, har løsningen på alle problemerne.

Gennem det, der kaldes East Africa Sending Office, som er et fælles kontor for flere etiopiske missionsselskaber, har nogle af IMS’s missionærer fået en coach, og håbet er, at vi efterhånden kan tilbyde dette til alle.

Dette var den tredje LCN-konference i Addis, og 160 personer deltog i konferencen, fra mange forskellige organisationer og religiøse baggrunde. Et team af etiopiske ledere begyndte planlægningen af konferencen i december sidste år og formåede at skabe et arrangement af høj kvalitet med temaet "At bygge en blomstrende coaching-kultur i Etiopien!"

Konferencen inkluderede:

  • Fire plenumsessioner med internationale foredragsholdere fra USA og Sydafrika
  • Ti praktiske workshops om forskellige coaching-emner

 Mange kommenterede den store variation af deltagere fra myndigheder, NGO’er og forskellige sektorer i samfundet, og det var interessant at møde mennesker fra andre baggrunde end sin egen.

Vi takker Gud for dette flotte arrangement, der har bragt værdien og forståelsen af coaching til mange nye mennesker!

Tags