Fadervor bærer evangelister ud i fremmede kulturer

I en af de over tyve synoder i Mekane Yesus Kirken, Begi-Gidami Synoden i Vestetiopien, ikke langt fra grænsen til Sudan, har de en interessant tradition. Dér beder de fadervor flere gange om dagen, når de samles til kursus eller lignende arrangementer, og gerne efter hver undervisning i et kursus, så det ofte bliver 3-4 gange om dagen.

Bøn med indlevelse og tilstedeværelse

I løbet af et femdageskursus, som rektor på sprogskolen Mulugetta Demissie og jeg afholdte i tværkulturel kommunikation i marts for 25 præster og evangelister i Begi, blev der bedt fadervor rigtig mange gange, og for mig blev det en ny oplevelse at bede den gentagne gange på så kort tid. I stedet for bare at blive opremset til sidst på dagen, hvor folk ofte er trætte og vil hjem, blev bønnen bedt med indlevelse og tilstedeværelse.

Og velsignelsen fra 4. mosebog 6,24-26 bliver bedt på samme måde, så tænk bare, hvor beriget vi blev, når vi fik lov til at høre de flotte ord: ”Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred,” mens deltagerne løftede deres hænder mod os og bad dette over os, efterhånden som vi arbejdede os gennem kurset!

Mange sprog giver mange udfordringer

Vi var blevet inviteret til synoden af Norsk Misjonsselskap (NMS) i samarbejde med synoden, og ønsket var, at vi skulle undervise i tværkulturel kommunikation. Vi benytter et oplæg, som Greg Thomson har udviklet, ham som også har udviklet The Growing Participator Approach (GPA); metoden vi bruger på sprogskolen. Dertil underviser Mulugetta i ledelse og tager udfordringen op med den etiopiske traditionelle lederstil, som mange bringer med sig. Dette gør han ud fra Nehemias’ Bog i Bibelen.

I Begi-Gidami Synoden er der 13 sogne og 163 menigheder og prædikepladser. Området er 85 % muslimsk, og der bor mange forskellige folkegrupper: oromo, komo, og mao, men også gumuz, tigreanere og adere-folk, som blev flyttet hertil af myndighederne for mange år siden på grund af mangel på jord, der hvor de selv kom fra. Bare blandt mao-folket tales der fem forskellige sprog, og mangfoldigheden er stor.

Allerede i løbet af den første dage med undervisning forstod vi, at problemet, som vi har oplevet mange steder før, også var aktuelt her: at én større folkegruppe lærer sit sprog fra sig til de folkegrupper, de interagerer med, frem for at lære folkegruppernes egne sprog. Vi kunne se, hvordan holdningerne ændrede sig, efterhånden som vi arbejdede os igennem, hvad forskellige steder i Bibelen siger om sprog og så videre, og det var spændende at høre, hvordan deltagerne reflekterede over dette. Oplægget adresserer fordelen ved at leve i et andet folk som deltagere i deres samfund, og viser nødvendigheden af at lytte til folk. Både for at lære et nyt sprog bedre, men også for at høre, hvad der bor i deres hjerter. Og så giver vi praktiske redskaber til at gøre dette.

Nogen betaler en høj pris

Samtidig lærer vi som kursusholdere en masse af at høre deltagerne dele deres oplevelser på godt og ondt ved selv at have krydset de kulturelle grænser til nabofolkene, og vi rejser altid fra sådanne kurser trætte, men så berigede! I dette område er der flere, som har betalt en høj pris for at bekende deres kristne tro. Vi mødte blandt andet en enke med otte børn, hvis mand, som var evangelist, for en del år siden var blevet dræbt for øjnene af hende og flere af børnene. Når man ved, at det kan være så risikabelt, får kurset, vi giver, en ny dybde. Disse, som skal være lokale missionærer, har virkelig brug for, at vi beder for dem om beskyttelse og frimodighed!

Kurset giver håb til deltagerne

I evalueringen, som vi bad dem give på kurset, var der god tilbagemelding på, at indholdet i kurset havde passet lige ind i deres tjeneste. Én fortalte, at han havde været ved at opgive hele sin tjeneste, men var blevet løftet ud af mørket og fået håbet tilbage gennem det budskab, som kurset formidler. Nu ved han, at han kan lære et nyt sprog og ved Guds hjælp gå ud og leve i et andet folkeslag. En anden sagde, at ”hvis vi bare havde haft denne type kursus tidligere, kunne vi have vundet mange flere mennesker for Kristus.”

Vi takker Gud for, at de oplevede det sådan, og takker også Gud for Greg og Angela Thomson, som har udviklet oplægget, og som har brugt så meget af deres liv på at udruste arbejdere til at kunne gå ind i nye folkegrupper for at gøre Kristus kendt. Og således, ved stadig nye lokale og internationale missionærer, som deler Guds kærlighed med dem rundt om sig ”skal jorden fyldes med kundskaben om Herrens herlighed, som vandene dækker havdybet” (Habakkuk 2,14). Dette er GPA-verset fremfor noget!

Ægteparret Thomson kom forresten til Addis Ababa for en uge siden og skal holde kursus for vores stab på sprogskolen de to næste uger. Vær med til at bede om, at Gud må lære os nye ting, både om sprog- og kulturlæring, men også mere om, hvem Gud er, og hvem vi er i Ham!

Giv en gave til Cross Cultural Training, og hjælp evangeliet over kulturelle grænser.