Fredspris og Fredsprins
Indehaveren af en fredspris kan udrette meget. Men det kan ikke måle sig med, hvad Fredsprinsen har gjort for os.
(Foto: To deltagere på CCT-kurset, som kommer fra forskellige etniciteter, som nu deler vidnesbyrd med hinanden)
I den forgange uge har næsten alle etiopiere, vi har mødt, talt om den fredspris, som statsminister Abiy Ahmed modtog i Olso den 10. december. For de fleste har Nobels Fredspris nok været en fjern ceremoni, men nu virker det til, at de pludselig er blevet klar over, både hvad prisen indebærer, og hvilken anerkendelse Dr. Abiy har fået verden over. Selvom der er enkelte, som mener, at han ikke burde have fået den, så er de fleste enormt stolte på hans vegne, og for mig som nordmand var det jo ekstra sjovt, at det hele foregik i Norge!
Og selvom statsministeren har mange gode egenskaber, mange gode intentioner om fred på forskellige niveauer, og har påbegyndt mange gode processer i Etiopien (i går blev der vist billeder af ham på en kornmark uden for byen her, hvor han hjalp til med høsten), så er hans magt og indflydelse alligevel begrænset af hans menneskelighed.
Ordet «fredspris» fik mig til at tænke på ham, som er kaldt Fredsprinsen, Jesus, hvis komme vi fejrer i disse dage. Hans myndighed er ikke begrænset af omstændigheder, det være sig ufred, manglende magt, konflikter om etnicitet, race eller køn. Han er fortsat Kongernes Konge og Herrernes Herre. Ingenting ændrer det! Og selvom det kan lyde som en enkel og banal løsning, så er det faktisk sådan, at hans kærlighed er den eneste varige løsning på had, bitterhed, manglende tilgivelse, angst, frygt og andre onde ting, som kan gribe og binde os mennesker, og som også i Etiopien har fået sin del de sidste par år.
Dette er kommet tydeligt frem i de sidste to Cross Cultural Training-kurser vi har haft fra MY-LINC i Wolkite og Addis Ababa den sidste halvanden måned. Vi har oplevet, at deltagerne er blevet forandrede af denne kærlighed, og at de har indset, at en stor del af løsningen på de etniske konflikter ligger i at opgive egne krav og leve for andre, sådan som Jesus selv demontrerede det, da han kom til jorden. Han, som har bragt fred ved sit komme til jord, og som selv ER fred, længes efter, at vi skal udleve og leve i hans fred hver dag!
Tak til alle jer, som beder for Etiopien og arbejdet her! Der er fortsat et godt stykke igen til varig fred, og landet genrelt og den politiske ledelse har fortsat behov for forbøn! Vores juleønske til jer alle er, at I må lære denne kærlighed at kende og hente jeres kraft til hverdagen fra denne Fredsprins i dag og i hele 2020!
/Berit og Mehret-Ab