"Gå ud og find et menneske du kan opmuntre!"

Det er nu 9 år siden, sprogskolen lagde om til den nye metode, the Growing Participator Approach (GPA). Og i et par uger nu i april var vi så privilegerede at have besøg af ægteparret, som har udviklet metoden, Greg og Angela Thomson fra Canada. De havde først været i et andet land i Nordafrika og havde holdt kursus for 60 nye deltagere, som så er blevet GPA-sproglærings-rådgivere, og kom her forbi Etiopien på vej til to andre land i Mellemøsten. Alt i alt er cirka 750 mennesker de sidste 10 år blevet rådgivere, og flere tusind missionærer lærer nu sprog og kultur via GPA. Thomsons anså besøget som en ”opmuntringstur”, og netop en stor opmuntring blev det for os i staben på sprogskolen!

Kyndig undervisning og opmuntring

En af de forfriskende ting ved deres metode er, at de ser sproglæring som en levende ting, der foregår mellem mennesker. Ikke kun noget man skal lære fra bøger. Og under deres gode opmuntring og vejledning fik vi i staben god tid til at gøre et tilbageblik og finde ud af, hvordan vi griber det an, når det kommer til at bruge GPA på den bedste måde, samt at opmuntre vores studerende til at etablere relationer og på den måde finde sig bedre til rette i den nye kultur.

Meget har vi gjort godt, og meget kan vi gøre endnu bedre! En af grundene, til at vi ønskede, de skulle komme, var netop, at vi følte, vi kunne gøre ting bedre. Og selvom det af og til kan være tungt at skulle rette på ting, ved vi, at dette er en nyttig og nødvendig proces. Vi fik indblik i nye teknikker og ideer, som Thomsons er kommet med de sidste år, og vi fik hjælp til at korrigere de ting, vi har gjort forkert. I dagene før kurset var Angela forbi alle vores klasser og observerede grupperne og fik dermed god anledning til at se, hvordan tingene så ud. Og under kurset fik staben afprøvet mange nye teknikker og aktiviteter.

Jesus skinner gennem vores manglende sprogkundskaber

Staben på 10 lærere, plus os fra kontoret, sad lydhøre og opslugte af undervisningen, og gang på gang fik vi vores aha-oplevelser. Både om at grammatik i GPA ikke er noget vi ”forklarer”, men hellere ”viser”, og vi fik mange tips om, hvordan vi bedst kan gøre netop dette med forskellige teknikker og aktiviteter. Men i lige så høj grad om hele holdningen til sprog; at det ikke først og fremmest drejer sig om ”at lære sig et sprog”, men mere om at forholde sig til mennesker som Gud har kaldt os til at elske. At vi er kaldet til netop at opmuntre andre, og at sprog læres bedst ved, at vi deltager i de menneskers liv, som vi skal lære fra. Det er hårdt at være helt ny i en fremmed kultur, og at begynde at tale som et barn igen kan være utrolig ydmygende for et voksent menneske. Vi kan bedst lide at være dem, der ”ordner ting”, og vi vil helst lyde intelligente og kvikke, når vi åbner munden. Men samtidig ligger der en dyb sandhed i, at det netop er, når vi ikke tackler alt, når vi er som sprukne kar, at skatten, Jesus, kan skinne gennem os. Da vises Guds styrke, ikke vores egen!

Kirken er en ”bank” af omsorgspersoner

Og så ligger der en anden dyb sandhed i, at vi, som færdes blandt dem, der lærer sig et nyt sprog, kan være med til at opmuntre dem, heppe på dem, når de knokler og synes, det kan være både slidsomt og demotiverende. Måske det kan give noget at tænke over, også når det kommer til vores nye landsmænd i vores hjemland, som skal prøve at lære et nyt sprog? Måske har du nogen i nærheden, som kunne trænge til en ekstra opmuntring i dag?

De som bedst kan hjælpe nytilkomne til at delagtiggøre sig i den nye verden, er dem som vi i GPA kalder ”nurturers” eller en omsorgsperson, som kan være et link til den nye verden, og som hjælper de studerende til at vokse ind i den nye kultur, netop ved at deltage i den. Ofte er dette i begyndelsen en form for lærer-person, men efterhånden som de nyankomne udvikler sig, kan de få flere og flere ”nurturers” i nabolaget og samfundet generelt. I vores hjemland er kirkerne, missionshusene eller andre grupper af troende mennesker en utrolig rig ”bank”, hvor der findes mange gode omsorgspersoner, som kan være lige præcis den opmuntring en sprogelev har brug for.  

En Guds-givet anledning til at rette op

Ovenikøbet havde vi i administrationen gode diskussioner med Thomsons om sprogskolens Cross Cultural Training og opstart af engelskundervisning. I begge tilfælde fik vi gode ideer, som, vi håber, kan sættes i værk efterhånden.

Nu hvor hverdagen har indhentet os igen, arbejder vi med, hvordan vi skal afprøve de nye ideer og samtidig rette op på det, vi mangler. De fleste i staben omfavner disse ideer, mens enkelte har brug for mere tid. Det er ikke altid let at ændre en dårlig vane, men heldigvis har vi gode diskussioner om processen, sådan at alle kan få luftet sine meninger og ideer. Og vi tror, dette har vært en Guds-givet anledning til, ved Guds hjælp, at rette på det, som vi har gjort forkert, sådan at vores studenter i endnu bedre grad kan udvikle relationer med etiopiere og ved hjælp af sproglæring gøre Kristus kendt.

På vej mod flere engelskstuderende

Tirsdag i sidste uge havde vi så besøg af to repræsentanter fra det agentur hos myndighederne, som skal tjekke, om vi opfylder kriterierne for at kunne åbne engelsk-programmet. Dette er nødvendigt, for at vi kan gå ud på det åbne marked og hente kunder. Indtil nu har vi kun haft et kursus for kirke-relaterede studerende, noget vi kan gøre under den generelle licens til Mekane Yesus Kirken. Men skal vi gå videre, må vi have akkreditering fra en af agenturene i Uddannelsesministeriet. Vi havde et godt møde, og det virker som om, de var fornøjede med det, de så. Et par ting manglede, og når disse er opfyldt, håber vi på godkendelse til at kunne gå officielt ud og hente flere engelsk-studerende til sprogskolen.

Og indtil da, uanset hvor på kloden, vi befinder os, så er der sikkert et menneske, vi kan gå ud og opmuntre i dag!

Berit Østby, 24.05.2017

Vær med til at bede for sprogskolens proces med det nye engelsk-program ved at hente bedelisten for maj-november på hjemmesiden.