Godt nytår fra Etiopien!
Her er vi lige gået ind i 2007, og som sædvanligt er mange af de evangeliske kirker gået ind i det nye år med faste og bøn.
Etiopien har jo tretten måneder: 12 måneder med 30 dage og en med fem (eller seks) dage. Den trettende måned hedder Pagome, og mange bruger disse fem dage til at takke Gud for året som ligger bag, og lægge året som ligger foran, i Guds hænder.
På Mekane Yesus Seminariet kom de i gang med undervisning før det var nytår, og de fleste studenter rejste hjem igen for at fejre med deres familier. Sprogskolen har vært i gang i fire uger allerede, og om to uger har vi nok et nyt optag, igen med tre fulde begynderklasser som vi havde det i august.
Volontører og engelskundervisning
Dette efterår er vi velsignet med syv volontører i Promissio! Fem af dem rejste lørdag til Hawassa og Dodola, hvor fire af dem snart skal i gang med at undervise studenterne ved Tabor Evangelical College og bibelskolen i Dodola i engelsk. Denne ekstraundervisning, eller såkaldte tutorials, håber vi vil hjælpe studenterne til bedre at forstå teologien de skal læse sig til på engelsk. De to sidste volontører bliver her i Addis, hvor de skal undervise Møbergs børn i dansk, men også være med på tutorials som vi giver studenterne ved Mekane Yesus Seminariets teologiske afdeling.
De to første uger siden volontørerne kom, er gået med til at sætte sig lidt ind i GPA metoden som vi bruger på sprogskolen, da den er en del af oplægget til engelskundervisningen. Desuden har de lavet deres eget materiale til undervisningen og har siddet og stået i timesvis og lamineret og klippet hundredvis af billeder ud som så skulle i konvolutter og mapper! (Se billedet.) Arbejdet blev mere omfattende end vi først havde tænkt, men de unge arbejdede effektivt og systematisk og klarede arbejdet med glans!
Den rige mand og den fattige
Fredag havde Merhet-Ab og jeg så nytårsbesøg af en god etiopisk ven, en trofast slider i Guds rige. Talen kom efterhånden ind på forskellige mennesker han kendte, og hvordan det var gået dem i livet, alt efter om de fulgte Guds vej eller ikke. Efter han gik, har disse historier han fortalte, kørt rundt i mit hoved, og jeg fik lyst til at dele to af dem fordi jeg tror vi alle kan lære noget af dem.
Den ene historie var om en rig mand som ejede en mølle her i området, men som dyrkede satantilbedelse og okkult virksomhed i det stille. Årene gik, men i stedet for at blive rigere, begyndte det at gå ned ad bakke og til sidst døde han i yderst fattigdom. Desuden er alle hans børn enten døde eller lever i stofmisbrug og elendighed.
Ikke en særligt opløftende historie, men for at understrege sin pointe om ”den retfærdiges arv og den ondes ulykke” som vi kan læse om i Salme 37 (jeg læste hele salmen bagefter, og der står der sandelig mange dybe sandheder!), fortsatte han og fortalte så om en anden mand, en fattig troende mand som boede i en landsby. Han var gift og havde mange børn og rejste fra sted til sted og forkyndte Guds ord, ofte gennem ufremkommeligt og vanskeligt terræn. Hver gang han stødte på en sten der lå midt på stien, løftede han den væk mens han stille bad til Gud: ” Gud, som jeg løfter denne sten væk for folk som bor i dette område, sådan må du løfte alle sten i mine børns liv væk”. Hvis han fandt en torn på vejen, tog han den op og kastede den væk mens han bad: ” Gud, som jeg løfter denne torn væk så ingen kan stikke sig på den, sådan må du løfte torne væk i mine børns liv”. Sådan gik han fra landsby til landsby, mens han i det stille ryddede sten og torne væk så andre ikke skulle komme til skade. Og Gud hørte hans bønner. Hans børn voksede op, fik god uddannelse og har i dag gode stillinger. Men mest af alt, de lever alle i tro på den Gud som deres far forkyndte om, og som han bad til i alle år.
To mænd, to fortællinger om hvad der fik førstepladsen i deres liv, og hvordan dette havde konsekvens også for generationerne der kom efter dem. Men også en tankevækker om at være trofast i det små og gøre godt mod mennesker omkring os, selv om de ikke engang ser at vi gør det.
Versene i Salme 37,3 og frem fik lidt ny valør da jeg læste dem igen i dag: ”Stol på Herren, og gør det gode, så kan du trygt bo i landet. Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker. Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind; han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag.”
Berit
18. september 2014
