Godt nytår fra Etiopien

I Etiopien kan man finde reklame-plakater, som siger »Velkommen til Etiopien, landet med 13 måneders solskin«. Og det stemmer, at der er 13 måneder. Vi følger nemlig den Julianske kalender, og ligger dermed 7 år bag den Gregorianske kalender, som størstedelen af verden følger. Mange er ikke bekendt med den Julianske kalender, men en af de mest bemærkelsesværdige forskelle fra den Gregorianske kalender er, at den regner Jesu fødsel til at være 7 år og 8 måneder tidligere. Altså 7 år f.Kr.. Etiopien er derfor nu i år 2013.

Den 8. september var den første dag i den 13. måned, som kun har fem dage. Det kan være svært at vænne sig til et anderledes kalendersystem, men vi internationale har dog den fordel, at kunne fejre nytår, jul og påske to gange. Det med 13 måneders solskin kan man vist diskutere. Ligesom i Skandinavien er der lange perioder med regn, gerne på denne årstid, og det kan være alt fra støvregn til voldsomme byger.  

En tid til eftertanke og bøn

Den sidste uge af året er altid viet til eftertanke og bøn i de etiopiske kirker. Som regel annoncer det evangeliske fælleskab forskellige bønneemner til alle i menighederne i fem dage. Her bliver der bedt for: (1) vores familier (2) kirken (3) Ledere, både lokalt og nationalt (4) Bøn mod onde kræfter (5) Tak og lovprisning.

Kirkens ledere og landets præsident opfordrede til tilgivelse

Fredag den 11. september gik vi så officielt ind i det nye år – år 2013 (det er næsten som at blive 7 år yngre 😊). Op til denne dag blev der vist et fjernsynsprogram, som blev kaldt ”Lad os gå ind i det nye år med tilgivelse”. En af talerne i programmet var vores nabo Rev. Waksiyum Idossa, tidligere præsident i Mekane Yesus-kirken. Han var repræsentant for Rev. Yonas Yigezu, som blev smittet med Covid-19 i august. Både Waksiyum og flere af repræsentanterne fra de andre kirker fokuserede på bibelsteder, som understregede tilgivelse. Tilgivelse var det store tema for årets nytår, og repræsentanter fra den katolske og ortodokse kirke samt muslimer erklærede sig enige med dette på talerstolen. Det var et stort øjeblik, og det rørte os at høre, hvordan de lagde vægt på, at vi skulle lægge de vanskelige tider med både corona og etniske konflikter bag os.

Landets første kvindelige præsident, Sahlework Zewde, og mange andre fra regeringen var også tilstede. Det viser hvilket religiøst samfund Etiopien egentlig er – når præster og andre religiøse samfund får lov til at have så meget taletid ind i etiopiernes liv, og når præsidenten siger, at hun sætter stor pris på alle de hilsner, hun har fået fra religiøse ledere, og at hun selv har lært meget og fået meget af dem.

Fællesskab og håb om en god fremtid

Nytårsfesten handler om at være sammen med sine nære og kære. Som regel besøger man venner og familie eller inviterer dem hjem til sig. Man spiser gerne nationalretten ”Dorowott”, som er en stærk kyllingeret, men nogle har dog tradition for at købe og slagte en okse, en ged eller et får, som man deler. Derudover er der en stor fest for børnene, hvor de laver fine tegninger, som de deler ud til naboerne, imens de synger Hoyahoya-sangen.

Alt på denne dag sker i fællesskabets tegn med håb og ønske om, at næste år bliver ligeså godt eller endnu bedre. Det nye år der ligger foran os nu, kender vi ikke til, men vi tror og ved, at Gud ved det, og Han holder hver af os inkl. Etiopien i sin hånd. Må Gud velsigne 2013 for Etiopien.