Jeg var med til at sende fire nye missionærer til Bale
Før jeg begyndte at arbejde i IMS, blev det gjort klart, at jeg også skulle bidrage med udrustning af lokale missionærer, når behovet skulle opstå. Så nu har jeg undervist fire nye missionærer i tværkulturel mission.
Ligesom i mange andre lande har Mekane Yesus-kirken både indre mission og ydre mission. Afdelingen for mission og teologi, DMT, arbejder inden for Etiopiens grænser, mens det internationale missionsselskab, IMS, hvor jeg er ansat, sender missionærer internationalt.
Før jeg begyndte her, blev det fra kirkens side gjort klart, at de også ønskede, at jeg skulle bidrage med udrustning af lokale missionærer, når behovet skulle opstå.
Nu har DMT fundet på et interessant koncept, og den 3. maj fik jeg lov til at være med på et kursus – ikke bare for missionærerne, men også for dem, der sender og modtager missionærerne. Dette er noget helt nyt, men meget givende!
Jeg blev bedt om at undervise nogle timer om tværkulturel mission, og det blev på andendagen af et to-dages kursus. Emnerne, som ellers var taget op, gik på mission og evangelisation ind i en muslimsk kontekst.
Missionærerne bliver sendt til Promissios ældste partner
De fire missionærer skal sendes fra Wollega-regionen i vest til fire forskellige steder i Wabe Batu-synoden, som vel er den af Promissios partnere, vi har arbejdet længst sammen med. Dette blev i øvrigt nævnt flere gange i løbet af dagen, og der blev udtrykkeligt sat pris på Promissios indsats i området.
DMT havde i forvejen kontaktet begge parter – både synoden i vest, som skal sende dem, og modtager-synoden. Sende-synoden tog så en tur for at besøge Wabe Batu-synoden, undersøgte forskellige steder hvortil missionærerne kunne blive sendt, og efter at have rapporteret tilbage til egen synode, blev de sammen enige om, hvor de skulle sendes til.
Alle mødtes for at være bedre forberedt
Men for bedre at forstå, hvad en missionærs hverdag består i, havde DMT bedt både de, som skal sende, og de, som skal modtage, om at komme og være til stede på kurset. Fra vest kom de både fra synoden, repræsenteret ved synodepræsidenten og DMT-koordinatoren, samt lederen fra det provsti, hvor missionærerne er fra (de kommer alle fire fra det samme provsti!), og repræsentanter fra menighederne kom – ti i alt! Responsen fra dem var meget positiv.
Nu ved de mere om, hvad der forventes af alle parter, og nu kan de bedre forberede missionærerne og sig selv på, hvad der ligger forude.
Afsted uden kone og børn
De fire missionærer er alle gift og har børn – to af dem har seks børn hver. Foreløbigt rejser de alene, men vi havde en god diskussion om vigtigheden af, at familierne kan være sammen i tjenesten. Noget som desværre ikke har været normalt for de lokale missionærer hidtil. Det hænger ofte sammen med, at konen bliver tilbage for at tage vare på huset, marker, børnenes skolegang osv.
Sendemenigheden har taget det ansvar på sig, at se til at familien har det godt. Men med tanke på styrken i at være en familie ind i muslimsk kontekst, som de alle fire skal ind i, var det nyttigt at få talt om dette.
Kurset blev afsluttet med bøn for de fire, som knælede ned, og så lagde vi hænderne på dem og bad for deres liv som missionærer, for deres familier, om at Gud skal besvare og beskytte, både missionærerne og deres familier.
Vær med på St. Bededag, når vi beder for nye danske missionærer til Etiopien. Find tidebønner på promissio.dk/bed.