Ud af prostitution

Deborah Center hjælper unge, etiopiske sexarbejdere væk fra gaden og ind i et værdigt liv.

TV2 sendte onsdag 27/11-2024 udsendelsen "Operation X: Sex, løgn og støttekroner", som omhandler etiske udfordringer ifm. brugen af DANIDA-midler i rehabilitering af prostituerede i Vestafrika. Vi ønsker i den forbindelse at understrege, at vi støtter Win Souls for God, som er en lokal organisation, der driver Deborah Centret. Deres daglige leder for stedet er en kvinde. Vi har en lokal, kvindelig udsendt som jævnligt besøger hjemmet, og en herboende koordinator som monitorerer projektet, for at gøre vores til, at pigerne er beskyttet og behandles med respekt. Det er imod Promissios praksis, at vores mandlige medarbejdere befinder sig i enrum med en kvinde fra Deborah Center. Projektet er ikke DANIDA-finansieret.

Tiggeri, overgreb, kulde, ydmygelse, sygdom og evig søgen efter mad. Gadelivet er hårdt, og det er hverdag for 150.000 mennesker i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. De fleste er sendt på gaden af fattigdom og sociale problemer. Mange af dem er børn og unge, og alt for mange piger ender som sexarbejdere. 

En vej ud af prostitution

Deborah Center er Win Souls for God’s rehabiliteringscenter for unge piger i prostitution. Pigerne får et ophold på hjemmet og konkret hjælp til at komme ud af prostitutionen. De får omsorg efter den både fysisk og psykisk hårde tid på gaden, samt en uddannelse og eventuelt et lille beløb til at starte egen virksomhed for. På den måde kan de komme godt videre i livet.

Se videoen og få et indblik i hverdagen på Deborah Center.

Det sker

  • Win Souls for God driver Deborah Center, som årligt bebos af 17-19 tidligere prostituerede.
  • Win Souls for God opsøger sexarbejderne på gaden for at opbygge relationer.
  • Beboerne på Deborah Center tilbydes en uddannelse som f.eks. frisør eller indenfor forskellige fag på et lokalt hotel.
  • Centeret blev nødt til at flytte i slutningen af 2024, og huslejen er steget drastisk.
  • Omkostningerne for én pige i én måned på Deborah Center er 2.900 kr.

Giv en gave til projektet

  • Giv en engangsgave med kort nedenfor
  • Bliv fastgiver til projektet nedenfor
  • Giv en gave med MobilePay til 20848 (skriv projektnummer 7919adresse og CPR-nummer for fradrag).

Relaterede artikler

»Jeg forventede ikke, at der fandtes et sted som det her. Det føles som hjem, som hvis jeg boede med min mor. Det er en ny chance i livet. Nu er jeg på den vej, Gud har bestemt for mig.«

19 årig tidligere prostitueret, nu beboer på Deborah Center.