Tine bliver glad af sit arbejde
- Det er stort at få lov til at være med til at opbygge dette sygehus helt fra bunden, og jeg er så grebet af det at jeg for første gang i mit liv næsten ikke kan få mig selv til at tage hjem fra arbejde, fortæller missionær Tine Møberg om sit job på Nordic Medical Centre i Addis Ababa.
- Nordic Medical Centre er min nye arbejdsplads, hvor jeg er blevet ansat som Nurse Director (chefsygeplejerske). Det har betydet et rigtig travlt efterår for mit vedkommende, forklarer Tine Møberg.
- Kort fortalt er visionen, vi skal lave et Medical Centre der fagligt sætter nye standarder i Etiopien. Vores produkt skal være af så høj kvalite, at vi kan tage os godt betalt for de ydelser vi giver. Det overskud vi tjener, skal bruges til at styrke kvaliteten af uddannelse af sundhedsfagligt personale, og til specialbehandlinger for fattige etiopiere der ikke selv kan betale. I første omgang åbner vi lægeklinik og akutmodtagelse, men hen mod sommer udvider vi med intensivafdeling, operationsstuer og sengeafsnit.
Læs mere på Tine og Anders Møbergs blog.
24. november 2014