Hjælp piger ud af prostitution

Tiggeri, overgreb, kulde, ydmygelse, sygdom og evig søgen efter mad. Gadelivet er hårdt, og det er hverdag for 150.000 mennesker i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. De fleste er sendt på gaden af fattigdom og sociale problemer. Mange af dem er børn og unge, og alt for mange piger ender i prostitution.

Derfor støtter Frøstruphave Efterskole i skoleåret 22/23 rehabiliteringscentret Deborah Center i Addis Ababa, Etiopien. Her får tidligere prostituerede piger konkret hjælp til at komme ud af prostitutionen og omsorg efter den både fysisk og psykisk hårde tid på gaden. Det sker ved, at pigerne får ophold på hjemmet, en uddannelse og eventuelt et lille beløb til at starte egen virksomhed for.

Tak for din støtte til elevernes projekt.