Fra røver til missionær

Gennem flere år levede Mitiku Halgete som kriminel, men en nat kaldte Gud på ham i en drøm, og Mikitu vendte tilbage til et liv som kristen. I dag er han klar til at rejse ud som missionær, men oplever stadig skepsis blandt både sine forældre og folk i hjembyen.

Af Berit Østby, missionær i Etiopien

»Det går ikke mere! Nu har jeg været involveret i mange kriminelle aktiviteter og overlevede også dette skud. Næste gang dør jeg!«.

Sådan tænkte Mitiku Halgete efter et af hans bandes røverier, hvor de endnu
en gang havde plyndret biler, som kom kørende ad vejen. Da politiet pludselig dukkede op, forsøgte Mitiku og hans kammerater at flygte, men
Mitiku blev ramt af et vildfarent skud i ryggen og lå i en hospitalsseng et stykke tid.

En nat så han i en drøm en person stå under et kors og vinke til ham, og derefter så han sig selv svæve i luften mod korset. Da han vågnede, forstod han, at det var Guds måde at vække ham på, så om morgenen gik han
direkte til kirken og satte sig ned og bad til Gud: "Jeg er en tyv og en røver, hjælp mig",« bad han.

Det blev begyndelsen på Mitikus liv med Gud. I dag er Mitiku og hans kone,
Asegedech, blevet indviet som missionærer, og efter planen rejser de sammen med deres to børn på to og otte år til Mali i midten af februar 2022. Her skal de først studerede fransk i hovedstaden, Bamako, et år, inden
det besluttes, hvor de skal hen i landet.

Svært at vende tilbage til kirken

Mitiku voksede op i et kristent hjem, men som ung dreng tog livet en anden drejning for ham, og han var på et tidspunkt leder af en bande i nabolaget.

Her lærte han blandt andet de andre at stjæle, bryde døre op og forfalske penge, og senere sluttede han sig til en bande, der røvede biler. Flere gange endte han i fængsel, og til sidst fik han et dårligt ry i sin hjemby, Konso, i det sydvestlige Etiopien.

Efter hans omvendelse var det derfor ikke let at vende tilbage til hverken samfundet eller kirken.

»Ved et af møderne i kirken lød det fra prædikestolen, at folk skulle passe på deres ejendele, når tyve var til stede,« fortæller Mitiku og smiler et bittert smil, når han tænker på, hvordan denne advarsel var tiltænkt ham, og hvor meget sladder og skepsis der var omkring ham i den første tid.

Hans forældre, som han havde forsøgt at dræbe tre gange, var også skeptiske, da han fortalte, at han var blevet kristen, og i dag har Mitiku og hans far desværre stadig et ret anstrengt forhold.

I kirken ville ungdomskoret ikke optage ham som medlem, og i stedet gik han sammen med søndagsskolebørnene. Her lærte han selv om Gud og fik efterhånden også lært børnene om, hvad han havde fundet i Gud.

»Gud har lært mig så meget! Jeg har skullet igennem mange hårde ting i mit liv, men med det kan jeg bedre forstå dem, der lever lidt på kanten af samfundet; alkoholikere, stofmisbrugere og andre,« siger Mitiku.

Følte et kald fra Gud

Stadig i dag undrer folk sig over, hvordan han kan blive missionær, men på trods af al modstanden er Mitiku fast i sin overbevisning om, at Gud har kaldet ham til et liv, hvor han vil gøre Kristus kendt i en anden kultur. For at vide, hvordan det begyndte, skal vi tilbage til en dag i 1994.

Det var, da den pensionerede islandske missionær, Katrin Guðlaugsdóttir, besøgte Konso, hvor hun og hendes familie havde arbejdet i mange år. De deltog i en gudstjeneste, og bagefter ville Mitiku hilse på hende. De talte et stykke tid, og Mitiku hørte, hvordan hun og hendes mand havde fået opfordringen fra Gud til at flytte langt væk fra deres eget land. Så sagde Katrin:

»Nu er de unges tur til at være missionærer, så I må forberede jer. Og en af
dem, som kommer til at blive dt, er dig.« Og så pegede hun på Mitiku.

Denne sætning sad fast i Mitiku. I flere år prøvede han alt muligt andet; han var en lokal evangelist, og han uddannede sig til sygeplejerske og arbejdede på en offentlig klinik. Men han var ikke tilpas. 

Inden han giftede sig med Asegedech, der selv var vokset op i tæt kontakt med forskellige skandinaviske missionærer i Konso og Jinka, fortalte han hende tydeligt, at han skulle rejse rundt på den smukke jord, og at der kun kunne være noget mellem dem, hvis hun var med på det. 

Det var helt okay for Asegedech. De blev gift, og for Mitiku blev hendes accept en bekræftelse på, at Gud ville sende dem til udlandet.

Klar til at blive sendt ud

På et tidspunkt søgte Mitiku ind på Tabor Evangelical College i Hawassa, fordi han troede, at det var en bibelskole, og først undervejs blev han klar over, at det også var et missionsprogram. Endelig mærkede han en fred i sit hjerte og følte, at han havde stor gavn af både fagene og samtaler med danske og norske missionærer, som arbejdede der.

I dag har han både en bachelorgrad i sygepleje og en bachelorgrad i  missiologi fra Tabor Evangelical College.

Efter tre år som leder af bibelskolen i Konso, stadig uden ro i sindet, fik han
telefonnummeret til den daværende leder af Mekane Yesus-kirkens  missionsselskab (IMS), og efter et længere forløb er han og familien nu klar til at tage af sted.

»Det har været en lang proces, og mit liv har generelt haft mange op- og nedture. Men Gud har brugt det hele til noget godt, som han altid gør. For sådan er Gud. Jeg kan nu omgås tyve og gadedrenge lige så godt, som jeg kan omgås andre, og det bruger Gud!,« siger Mitiku og tilføjer:

»Nu ser jeg frem til, hvordan Gud vil bruge os blandt de mange muslimer i Mali, der endnu ikke kender Kristus.«

Klar til et liv som missionærer

I marts 2021 var Mitiku og Asegedech på en uges forberedelseskursus arrangeret af Mekane Yesus-kirkens missionsselskab, og de har siden været på fem orienteringsdage. Mitku og Asegedech har også sammen med tre andre missionærer været på to måneders fransk-kursus, og de har fået grundig indføring i kommunikation, så de ved, hvordan de skal skrive nyhedsbreve og andet.