CCT nedbryder barrierer og flytter grænser

Af Berit Østby, missionær i Etiopien 

Vi sidder i bilen på vej hjem efter et tre-dages kursus i Cross Cultural Training i Hosanna. Med os har vi fem deltagere, som vil køre med et stykke af vejen, og snakken går om, hvad de har lært.  

Deres hverdag består i at være missionærer og evangelister i et land, hvor der er over 83 forskellige folkegrupper. Mange af disse har sprog, som ligner hinanden, mens andre er meget forskellige.  

Disse usynlige grænser i det enorme smukke land har desværre skabt mange problemer de seneste år og har gjort, er der er blevet nye mere markante grænser mellem mennesker. Grænser i hjerterne, som kommer til udtryk som frygt, usikkerhed og had.

Brugt deres eget sprog 

Ind i denne situation er det, at MY-LINC ser, at Gud flytter nogle af disse grænser og skaber broer med sit ord.  

MY-LINC afholder CCT-kurser rundt omkring i landet, og på kurset i Hosanna i juni i år snakkede vi blandt andet om, hvordan Gud bruger forskellige sprog til at nå mennesker med deres hjertesprog.  

Flere af dem, som er med i bilen krydser sproglige og kulturelle grænser i deres daglige arbejde, men har ikke selv bevidst lært sig et andet sprog. I stedet har de brugt deres eget sprog, og det folk, de er missionærer iblandt, er endt op med at lære deres sprog i stedet for.  

”Ofte, når vi rejser rundt som missionærer, har vi ubevidst bedt mennesker om at blive som os,” siger en af dem, som er med i bilen og som selv kommer fra en muslimsk baggrund.  

”Vi bruger vores eget sprog, og efterfølgende har vi små grupper af mennesker, som snakker vores sprog, synger vores sange, klæder sig som os og opfører sig som os. Nu forstår jeg, at det handler om at respektere andre nok til, at jeg lærer mig deres hjertesprog, til at blive som et barn igen, selvom det er en smertefuld proces. Og så lade dem høre om Kristus på deres eget sprog. Først da kan vi være sikre på, at de virkelig forstår, hvad det er, de siger ja til.” 

Blive tømt for "selvet" 

"At blive som et barn igen" er et udtryk, der hænger sammen med den sprogindlæringsmetode, MY-LINC har brugt de seneste ti år, Growing Participator Approach (GPA), som giver missionærerne et redskab til at kunne vokse ind i den nye kultur ved netop at bruge sproglæring som en indgangsport. Når man skal lære et nyt sprog er det som at blive som et barn igen, og det hjælper missionærerne til at blive tømt for ‘selvet’ hibr Gud en større plads i deres liv.  

”Nu er jeg klar over, at jeg burde have lært det lokale sprog for længe siden. Jeg har brugt tolk, men det er som at bruge krykke i stedet for selv at lære at gå,” siger en af dem, der er med i bilen. 

Udruster missionærer 

En anden fremhæver også kurset som vigtigt i forhold til konflikter.  

”Dette kursus er præcis, hvad vi har behov for i Etiopien i dag, hvor der er så meget uro og splittelse blandt etniske grupper, så meget had og så mange ting, som drager os i en forkert retning.” 

Mulugetta Demissie har vært rektor ved MY-LINC i snart 11 år, og han ser værdien af CCT ind i landets komplicerede politiske situation. Han og jeg (Berit Østby) har i flere år rejst sammen i de forskellige dele af landet for at udruste lokale missionærer. 

”Missionen for MY-LINC er at ‘forberede mennesker til at krydse kulturer’, og det er et ansvar, vi tager alvorligt. Vores opgave er at udruste missionærerne til at forstå det lokale sprog og tilegne sig kulturen. Vores erfaring har været, at de ofte pådutter lokalbefolkningen deres eget sprog og deres egen kultur, når de rejser rundt, så nu arbejder vi med at udruste de missionærer, som allerede er i arbejde. Vi ser ofte, at de har store udfordringer, og på en måde er vores ansvar delt i to: At hjælpe de missionærer, som rejser rundt, og at hjælpe lokalbefolkningen til at respektere og bruge deres eget sprog og kultur,” siger han. 

Behov for træning 

Og Mulugetta er ikke i tvivl om, at kurserne møder et behov.  

”Vi oplever, at missionærernes personlige liv og familieliv er sat på en prøve i en hård tjeneste med begrænset forberedelse, når det handler om at forholde sig til sprog og kultur. Der har vært mange kulturelle misforståelser, og mange har mistet modet og er nedbrudte og slidte. Vi oplever, at det at tale om disse ting hjælper med at reducere den stress, de lever i, også når det kommer til det kulturchok, som mange af dem oplever,” siger han og fortsætter: 

”Ofte har de ikke vidst, at de trængte til at blive udrustet i sprog og kultur, men efter vores kurser er det som om, de har set noget nyt. Men vi oplever også, at CCT ikke er nok. Der er behov for mere organiseret træning, også inden missionærerne rejser ud, og der er behov for mere opfølgning i forhold til dem, som er i arbejde. Men vi er begyndt, og vi beder Gud om at velsigne vejen videre,” siger Mulugetta Demissie.

August 2019