Gud i centrum
Det er tydeligt, at Gud ikke blot har en position, men er centrum i mange af etiopiernes hjerter. Det er ret inspirerende, hvordan de inviterer ham med i deres hverdag.
Vores eventyr i Etiopien er nu ved at være ved vejs ende, men sikke en oplevelsesrig tid vi har haft. Vi nyder kulturens rigdom, de skønne mennesker omkring os samt Guds ord og gaver, der bare omslutter os! Det er helt tydeligt, at Gud har en helt særlig plads i manges hjerter og hverdag. Dette oplever vi på så mange forskellige måder, hvilket er noget vi lader os inspirere meget af!
Gud er med i sproget
Hvis der er noget vi er vilde med her i Etiopien, så er det den måde, man hilser hinanden på. For her hilser man nemlig hinanden med Guds fred ”Selam”, og ligeledes når man bliver spurgt, hvordan det går, svarer man med, ”jeg har det godt, tak til Gud” - og dette gælder uanset hvor du kommer fra i landet eller din sociale status - for samme svar kan du både få fra en der sidder på gaden eller fra professoren. Dette er et konkret eksempel på, hvordan Gud ikke bare er en del af deres kultur, men helt simpelt er med i sproget, fordi man hilser andre mennesker med Guds fred.
Bøn og tak går hånd i hånd
En anden ting, som vi har ladet os inspirere af, er deres forhold til bøn i deres trosliv og hverdag. Personligt synes vi ikke altid bøn er det nemmeste, og det kan hurtigt blive en ønskeliste til Gud, frem for at sige tak for alle Guds velsignelser. Her i Etiopien har vi oplevet, hvordan de siger Gud tak for alt hvad de har, men også takker for alt hvad Gud har gjort. Dette ses blandt andet når de beder, for her kan hele Bibelen godt blive opremset i bøn - helt fra Ordets begyndelse til frelsen gennem Jesus. (Bønnerne kan godt gå hen og blive ret så lange, så vi faktisk bare imponeret over, at de for det første kan opremse Bibelen og for det andet kan holde koncentrationen...)
Et konkret eksempel på en oplevelse med bøn kommer fra de gange, vi har undervist i engelsk på Mekane Yesus seminariet. Det første kvinderne gør, når de er kommet ind i lokalet og har sat sig, er at folde hænderne og bede til Gud. Det er en ret inspirerende måde at have Gud med sig på og altid have ham først. Derudover har vi flere steder oplevet, at når etiopierne beder højt, så svarer forsamlingen med “amen” flere gange i kor under bønnen og slutter altid med “Jesus Kristus Amen”, hvilket samtidigt gør det nemmere for os, for så kan vi regne ud, hvornår de amhariske bønner er færdige...
Det er ikke ligefrem noget, vi har været vidne til førhen, men det er egentlig ret fedt, for samtidig gør det også deres bøn mere livlig. Det passer godt til deres måde at tro på, hvilket efter vores opfattelse er meget levende og lovprisning til en nærværende Gud. For intet er for stort eller småt til Gud - og dette gælder både det man beder for og ligeledes takker for.
Hvad så når hverdagen rammer?
På mange måder kan man sige, at vi lever i en lille boble hernede. For begges vedkommende har vi oplevet en større lyst og motivation til at søge Guds ord gennem bibellæsning og tros-samtaler har faldet os meget mere naturligt både med hinanden og andre omkring os.
Men vi kender også til, at ens hverdag derhjemme hurtigt kan blive fyldt med mange andre ting, og Gud derfor hurtigt kan blive nedprioritetet. Det er jo ikke fordi, hverdagen ikke må være fyldt med en masse ting som eks. café besøg, hyggeaftener med veninderne eller sport. Men vi ønsker begge at blive bedre til at invitere Gud med ind i hverdagen, så han er med i de ting man laver og samtidig takke ham for, at vi har mulighederne for det!
Noget andet vi gerne vil forsøge at gøre til en vane, er at sætte tid af til at læse lidt i Bibelen hver dag. Det behøver ikke at være en time, men måske bare følge en læseplan, hvor det hedder et kapitel eller måske bare et par vers dagligt. Mest bare for at få en rutine i gang og samtidigt holde vores bibellæsning ved lige. Hernede har vi både fået læst bibelen sammen hver dag, men også hver for sig - og det har givet ret meget til både vores forståelse, men også styrket vores tro. Bibellæsning er virkelig noget, vi har fået åbnet øjnene op for og noget, der kunne være fedt at tage med sig hjem igen. Derudover vil vi også prøve at øve os på at være mere taknemmelige - om det så er i hverdagen eller i bønslivet.
Bed, så skal i få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vi døren blive lukket op for jer. Matt 7,7
