Din tjeneste for Guds mission
Vi er alle kaldet til tjeneste med de evner, som vi hver især har.
Jeg har i efterhånden lang tid beskæftiget mig med international mission, begrebet diakoni og forståelsen heraf. Derfor burde det ikke overraske mig, at en af de værdifulde refleksioner fra dannelsesrejsen til Etiopien, som Global Discipleship Training-eleverne nævner, netop handler om tjeneste.
Spørgsmålet “Hvilken tjeneste har du i din menighed?” mødte de blandt andet fra de unge kristne, som de mødtes med i Etiopien.
I Danmark lyder spørgsmålet normalt lidt anderledes med ”Hvad laver du?” Her er det i øvrigt dit arbejde eller studie, som der spørges til. Jeg oplever også, at det er den vinkel, vi bruger, når vi mødes i det kristne fællesskab. Det giver udfordringer.
For det første kan spørgsmålet give en træls smag i munden for den person i det kristne fællesskab, som ikke kan præstere et acceptabelt svar ifølge normen, for hvad er min værdi så?
For det andet er vi kaldet til at være Guds børn i verden. Gud giver mig en uendelig værdi uanset job, studie eller ingen af delene. Som Guds børn må vi have fokus på den tjeneste, som han kalder os til at påtage os i familien – altså det kristne fællesskab.
Derfor ville det være godt, om spørgsmålet handlede om, hvad min tjeneste er i det kristne fællesskab og Guds Mission.
Teologisk ved vi, at vi alle har en tjeneste, for vi kan alle bidrage med noget.
Der er utallige både synlige og usynlige tjenester, som vi kan tage på os. Det er klart, at det er synligt, hvis man er forkynder eller musiker, men tjenesterne strækker sig jo også ud til webmasteren eller den, der støtter med en gave til opgaverne i Guds Mission. Og forbøn kan være den mest usynlige tjeneste af alle.
Så måske skulle vi i stedet begynde at spørge: Hvad er din tjeneste i menigheden?