Hvem har brug for hvem?
Vi har brug for Jesus, og han vil bruge os. Det er en sandhed, der varer ved - og som også har konsekvenser.
I Promissio har vi i den senere tid beskæftiget os en del med, hvor meget
international mission egentlig fylder hos kristne i Danmark. Vi kan se, at mange følger med og gerne vil vide noget om vores arbejde i Promissio, og det glæder os naturligvis meget.
Samtidig oplever vi også meget lav interesse i forhold til at blive udsendt som missionær, og det undrer os.
Vi kigger naturligvis indad for at se, hvad vi selv kan gøre, men samtidig har vi funderet over det på et mere overordnet plan.
Det var også en af grundene til, at temaet på årsmødet i april var: ”Hvad fylder international mission i de kristne fællesskaber i Danmark?”
Noget af det, jeg særligt husker fra paneldebatten og samtalerne, var en – forsimplet – opstilling af forskellen på førhen og nu. Måske sagde vi tidligere: »Jesus har brug for dig«. Hvor det nu i højere grad lyder: »Jeg har brug for Jesus«?
Reelt er begge dele sandt, selvom vi selvfølgelig bør tage med i beregningen, at Gud er almægtig og kan føre sin vilje igennem uanset os.
Der kan dog være noget om, at vi tidligere lagde mere vægt på tjenesten, hvor vi i højere grad i dag lægger vægt på vores eget behov for relationen til Jesus. Og så har vi som mennesker måske ofte det udgangspunkt, at det ikke må koste os noget?
Når vi lægger det sammen med den stærke individualisme, som lige nu er i højsædet, så er der måske ikke langt fra, at prisen er høj, til at den er for høj? Prisen for at tjene ved at rejse ud bliver måske hurtigt uoverskuelig – og står måske i vejen for at overveje gevinsterne ved at tage af sted for en tid.
Vi håber og beder til, at flere må ønske at ”betale” prisen, så de, vi og partnerkirken kan få del i velsignelsen, der følger med – og Promissio også i fremtiden kan sende missionærer til Guds mission.
