Metoden forandres
”Da I kom første gang, kom I på æsler og havde mange penge – nu kommer I i bil men har ingen penge!”
Sådan blev det sagt under mit besøg i Hebano, Etiopien. En ret udfordrende sandhed at blive mødt med. Men er det en korrekt udlægning af Promissios missionshistorie?
På den ene side er det ikke rigtigt at Promissio ikke længere støtter arbejdet. For eksempel får et stort kirkeprojekt i Hebano økonomisk støtte via Promissio. Vi har arbejdet med på et projekt om skadelige skikke – et projekt vi samarbejder om at få videreført.
På den anden side er der måske noget om det. Det kommer an på hvordan man ser på Promissios støtte både historisk og nutidigt. Verden ser anderledes ud end da Den Danske Abessinier-Mission kom til Etiopien, og når verden forandres, så forandres arbejdsmetoderne med.
Brændstoffet til tanken bag sætningen er nøden for at få udbredt evangeliet i både ord og handling. Lige nu oplever kirken at det offentlige system overtager ansvaret for at hjælpe de syge. Det betyder at de ikke får økonomi til det arbejde de gjorde tidligere, og som var et vidnesbyrd for naboerne i kirkens nærmiljø.
Da vi kom, var hverken kirken eller regeringen i gang med de opgaver – ja, kirken eksisterede ikke. Vi oprettede missionsstationer hvilket ofte betød synlige bygninger mennesker blev hjulpet ud fra. Nu er Mekane Yesus Kirken selvkørende, og derfor bruger vi andre metoder.
Jeg tror omfanget af vores hjælp er lige så stort som i begyndelsen. Opfattelsen af støtten opstår på grund af kirkens glædelige udvikling. Den er vokset og har fået en struktur som underbygger hele kirkens ansvar: Gudstjenesten, ordet og handlingen. Ind i den virkelighed støtter vi kirken på både nationalt og synodeniveau. Udfordringen er så at den nye metode ikke er nær så synlig som den direkte støtte på et lokalt sted.
Frede Ruby Østergård, generalsekretær
