Ingen tør udleje et lokale til Adnews nye fællesskab
Der kommer 15-20 personer til møderne i Adnew Geletas nye fællesskab, men de mangler et lokale til møderne. Et lokale vil skabe tillid til, at kirken vil bestå - og dermed vil folk blive mere trofaste til møderne.
Af Anders Møberg, missionær i Etiopien
Den 16. januar var der kursusdag for de ti evangelister i projektet ”Jesus til nye bydele” – projektet hvor lokale evangelister arbejder i nye bydele i Addis Ababa.
Under frokosten fik jeg mulighed for at interviewe Adnew Geleta om hans arbejde som evangelist i et område af Addis kaldet Welete. Han fortæller:
”Vi er kommet godt i gang over det sidste halve år. En lokal Mekane Yesus mand har åbnet sit hjem, og hver søndag hen på eftermiddag holder vi møder i hans stue. Det begynder kl. 15, men vi er i gang en time før, hvor vi beder for deltagerne. Vi har også bibelstudieaftner om torsdagen, og lørdag mødes vi i lederkomitéen og beder sammen. Indtil videre er vi bare en husmenighed, og vi er ca. 15-20 deltagere til vores møder, men det varierer meget, fordi medlemmerne er fabriksarbejdere.”
Jeg undrer mig over, hvorfor netop fabriksarbejderne ikke er trofaste hver søndag og spørger Adnew Geleta til det.
”De er unge, mange af dem kommer fra landet, og det nye liv i byen giver dem en stor følelse af rodløshed. De hører ikke til nogen steder, og ofte må de rejse nye steder for at søge arbejde. De kan knapt nok skaffe mad på bordet, og derfor er nogle af dem underernærede. Så om søndagen, deres eneste fridag i ugens løb, er de trætte og sløve,” fortæller Adnew Geleta.
Åbenhed kræver tillid
På spørgsmålet om de, som kommer til møder, så er glade for at komme, svarer han:
”Ja, nogle af dem er, og vi ser, hvordan de synger med og gerne vil høre om Jesus. Men mange af dem er lukkede og uimodtagelige. Vi har talt om i lederkomitéen, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre for at de åbner sig overfor os.”
Derfor bruger Adnew Geleta også meget tid på at være sammen med mennesker i Welete. Han besøger dem i frokostpauser og opsøger dem, han kender, på fabrikkerne for at opmuntre dem. Adnew Geletas titel er ”mobile evangelist” og med mobil menes, at han ikke skal blive på kirkens eget område og undervise børn og unge, men derimod tage del i det opsøgende evangeliserende arbejde.
”Tid er rigdom! Og jeg har meget tid til at gøre kirkens arbejde og være sammen med mennesker og bede sammen med dem,” siger han og håber at kunne sprede håb ved at fortælle om Jesus til mennesker i et område, hvor livet generelt er temmelig hårdt.
Mangler et hus
En af lederkomitéens store bedeemner er, at de må få deres egen jord og kunne bygge en kirke. Han fortæller, at lige så snart man har et hus, så bliver folk trofaste, fordi de kan stole på, at kirken vil være der for dem i lang tid.
”Men vi møder meget modstand. Der er både mange muslimer og ortodokse i vores område, og ingen tør leje et rum til os, som vi kan bruge til kirke, fordi naboerne ikke vil finde sig i at evangeliske kristne holder møder.”
Den historie har jeg efterhånden hørt mange gange, og flere af de nye husmenigheder må mødes i tre-fire hjem, fordi de ikke kan få adgang til at leje større bygninger.
”Også den mand, som har åbnet sit hjem for os, har mødt modstand. Nogle har kastet tunge sten på taget af hans hus, så vi vil gerne finde et andet sted. Nu har vi spurgt den lokale Kebele, en kommunal enhed,om hjælp til at finde et sted, men de har endnu ikke svaret. Så vi beder om, at Gud vil hjælpe os,” siger Adnew Geleta.
Han er generelt glad og optimistisk omkring arbejdet, og han udtrykker stor glæde over at få lov til at mødes med de andre evangelister fra projektet.
17. februar 2017