Menigheder i Etiopien skal finde deres egne ressourcer

Af Rikke Thomassen, journalist

Promissio deltager sammen med fire andre missionsorganisationer i en treårig proces gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU), som handler om at finde og mobilisere ressourcer i menighederne – til gavn for både menigheden og det omkringliggende område.  

”Processen går blandt andet ud på at få øjnene op for de ressourcer, der allerede er i menigheden og udspringer af overbevisningen om, at Gud giver os, hvor vi er, alle de ressourcer, vi har behov for til at kunne forbedre vores egen livssituation. Derfor er det også et projekt, der ikke indeholder store pengebeløb til vores partnere, men det skal bæres af frivillige kræfter,” siger Simon Schøler Kristensen, Promissios koordinator for international mission.  

Selv forbedre livsvilkårene 

I maj 2019 var han sammen med DMRU, Tearfund, en kristen international NGO som DMRU samarbejder med om processen, og de øvrige missionsorganisationer i Tanzania for at lære mere om denne tilgang til menighedsbaseret diakoni.  

”Tearfund har mange års erfaring med at mobilisere ressourcer i menigheder, og vi var blandt andet på besøg i landsbyen Wagete i Tanzania, hvor vi så, hvor meget de selv havde sat i værk og dermed forbedret deres livsvilkår. De fremviste stolt både sundhedsklinik, brønde, maskiner til at støde majs, bedre transport til landsbyen og ikke mindst hele tilgangen til, at de selv havde ressourcerne,” fortæller Simon, der også har været med til at udvælge de fem menigheder i Addis Ababa-synoden, som skal være en del af processen. 

”Opgaven er i første omgang blandt andet via bibelundervisning at hjælpe menighederne til at identificere de ressourcer, de allerede besidder: Tid, penge, kontakter, netværk, jord og fysisk råstyrke – ’manpower’. Det vil være én lang mobiliseringsproces, og det, vi skal nå frem til på de tre år, er, at menighederne siger: ’Yes, nu er vi klar til at bringe ressourcerne i spil!’,” forklarer han.  

Processen er "open ended"

Hvordan det kommer til at gå for menighederne i Addis Ababa-synoden er dog meget åbent.  

”Netop fordi det primært skal bæres af frivillige, og der ikke tilføres så mange penge udefra, har vi heller ikke de samme muligheder for at styre processen. Det er derfor en meget ’open ended’ proces, og fra et udviklingsfagligt perspektiv er det derfor også interessant at følge, hvor meget udvikling det er muligt at stable på benene for hvor få penge,” siger Simon Schøler Kristensen.

August 2019