Kirkens skoler skal blive bedre

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så har skoleprojektet ikke haft nogen effekt, men nu er vi på rette vej, siger Sebastian Stüwe, konsulent i Den lutherske Kirkes skolesystem i Liberia.

Af Marianne Bach, kommunikationssekretær fra 1984-2016

Uddannelsessektoren i Liberia slås med store udfordringer. Her er Den lutherske Kirkes 28 skoler ingen undtagelse, og det var baggrunden for at Promissio og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling støttede kirkens skolesystem med et mini-projekt i 2010-2013. Projektet kostede en halv million kroner, og formålet var at styrke skolesystemets sekretariat i Monrovia, skabe et netværk mellem ledelserne på de forskellige skoler, skaffe flere skolebøger og sørge for uddannelse til en del af lærerne.

Hvad kom der så ud af projektet? Det spørger jeg Sebastian Stüwe om i september 2015, godt to år efter projektet sluttede. Sebastian er konsulent i kirkens skolesystem og har været det et lille års tid. Han er tysk missionær og har en mastergrad i pædagogik og undervisning.

- Effekten er nul. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har projektet ikke haft nogen effekt overhovedet. Det skyldes især at langt de fleste lærere ikke er kvalificerede, og at det ikke lykkedes at få de enkelte skoler til at se hvad de skal bruge det centrale skolesystem til, svarer han.

Hjælp til lærerne

På kirkens skoler uden for Monrovia har over 50 procent af lærerne ingen læreruddannelse. De har blot en studentereksamen bag sig. Det skyldes at der er mangel på kvalificerede lærere i Liberia, og at kirkens skoler ikke kan give samme løn som lærerne får på de offentlige skoler. Det med lønnen er dog i nogen grad blevet afhjulpet efter at kirkens skolesystem for nyligt indførte et nyt lønsystem.

- Vores lærere har fået en god lønforhøjelse, og de er tilfredse nu, siger Sebastian.

Lærernes manglende kvalifikationer er dog fortsat et stort problem.

- De fleste af vores lærere ved intet om at undervise, og de forstår ikke selv det pensum de skal undervise i. De gør deres bedste, men det er ikke godt nok, forklarer Sebastian.

Kirkens skoler kan ikke skaffe nok uddannede lærere her og nu, og derfor er skolesystemet nu begyndt at udarbejde grydeklart, standardiseret undervisningsmateriale med udførlig lærervejledning til hver enkelt lektion i alle fag på alle klassetrin. Det betyder at der skal laves over 12.000 forskellige lektioner i alt, og indtil nu er kun de første 60 lektioner klar.

- Vi har ansat en dygtig lærer til opgaven. Han kan lave omkring to lektioner om dagen, så det kommer til at tage lang tid med mindre vi får flere til at arbejde med det, siger Sebastian.

Undervisningsmaterialet er et af tre tiltag som skolesystemet har sat i værk for at styrke kirkens skoler.

Sammenhængskraft og økonomi

Det andet tiltag handler om at samle de forskellige skoler og integrere dem til ét fælles skolesystem.

Den enkelte skole ejes og drives nemlig af det lokale sogn som i de fleste tilfælde har oprettet deres skole for at skabe en indtægt til sognets arbejde. Kirken ønsker at alle skolerne skal samles i ét system og tilknyttes sekretariatet i Monrovia som har til opgave at støtte, rådgive og administrere skolerne.

- Det har de bare ikke mærket noget til ude på skolerne. De føler at de har skullet klare alting selv, og hvorfor skulle de så være med i det centrale skolesystem, for slet ikke at tale om at betale til det, siger Sebastian og fortæller at han har brugt en del tid på at køre ud og besøge skolerne.

- Så taler jeg med skolelederen og måske med skolens bestyrelse. Jeg forklarer dem hvad de kan bruge os til på sekretariatet, hvad vi kan hjælpe dem med, og at de altid kan ringe til mig.

Desuden har skolesystemet nu opdelt skolerne i tre geografiske skoledistrikter hvor det er planen at holde årlige konferencer for distriktets skoleledere og skolebestyrelser.

- Tanken er at det skal øge sammenhængskraften så de enkelte skoler oplever at de er en del af et større skolesystem. Samtidig kan de forskellige skoler inspirere hinanden, udveksle erfaringer og drøfte fælles udfordringer, og fra sekretariatet kan vi byde ind med relevant information og undervisning, forklarer Sebastian.

Skolernes økonomi og især hvem der skal nyde godt at deres eventuelle overskud, har været et ømtåleligt emne for skolerne. Det synes nu at være løst med en model som Sebastian har udtænkt (se faktaboks i bunden af siden).

Sebastian fortæller at det især er den opsøgende indsats og det med økonomimodellen der har fået flere skoler til at se hvad de får ud af at være tilknyttet skolesystemet. I dag er 11 af kirkens 28 skoler integreret i systemet.

Styrket administration

Det sidste tiltag som skolesystemet har søsat, går ud på at styrke den administrative kapacitet på systemets sekretariat.

- Det handler i høj grad om at den enkelte medarbejder på sekretariatet har klart definerede opgaver og ansvarsområder. Og om at få gode administrative systemer integreret i det daglige arbejde, forklarer Sebastian og tilføjer at det er de godt på vej med nu.

Sebastian forventer ikke at kirkens skolesystem i Liberia kommer til at kunne løbe rundt økonomisk set foreløbigt. Men måske om 10-15 år, siger han.

Vi troede på det

- Jeg er sådan set enig med Sebastian Stüwe i at skoleprojektet i Liberia ikke havde den store effekt, siger Jakob Swartz [daværende sekretær for international mission i Promissio].

- Projektet var et mini-projekt, og det var et forsøg på at gøre skolesystemet bedre ved at styrke den centrale administration. Da vi lavede projektet, troede vi på at det ville virke, ellers havde vi selvfølgelig aldrig søsat det. Desværre blev effekten ikke så stor som vi havde håbet, men i det mindste blev nogle problemstillinger afklaret i projektperioden, for eksempel omkring skolesystemets ledelse – og det har så ført til at Sebastian nu er tilknyttet som konsulent.

 

Model for fordeling af en skoles overskud:

  • 15 procent til sognet der ejer skolen
  • 15 procent til skolesystemet
  • 5 procent hensættes i central fond til senere brug
  • 65 procent til pulje for bæredygtig undervisning

Puljen for bæredygtig undervisning:
Sebastian Stüwe forventer at puljen kommer op på omkring en million liberianske dollars (= cirka 76.000 kr.) i skoleåret 2015-2016. Puljen skal fordeles således:

  • 50 procent til støtte til fattige skoler
  • 25 procent til støtte til fattige skoler eller hensættes til senere brug
  • 25 procent bruges i det lokale skoledistrikt til formål besluttet på distriktets konference

 29. oktober 2015

Del denne side
Læs også
Dagens bedeemne

Global Discipleship Training, vores discipelskole i Danmark og Etiopien