Undervisning skal styrke kirkens arbejde
Mekane Yesus Kirken underviser synoderne i kirkens strategiplan, for at de bedre kan udføre de opgaver de står i.
Fra Etiopien fortæller missionær Ruth Osmundsen at hun for nyligt har været en uge i Gambella regionen for at undervise de to synoder der i Mekane Yesus Kirkens strategiplan.
- Jeg var der også sidste år for at give undervisning om strategiplanen. Denne gang var jeg ikke alene afsted, men sammen med kolleger fra kirkens børne- og ungdomsafdeling samt kirkens økonomiafdeling. Hvor jeg hele sidste år brugte tid på at forklare hvad en strategiplan er, og hvad det betyder at skulle implementere den, så har undervisningen dette år handlet mere om de tekniske detaljer ved planlægning og raportering. Samtidig tager vi fat i selve implementeringen, og så kræver det undervisning om hvordan man forbedrer børne- og ungdomsarbejde og ligeledes styrker kirken økonomisk, forklarer Ruth.
- Jeg nød meget at vi var flere afsted og kunne skiftes til at undervise. Formålet var nemlig at kapacitetsopbygge de to synoder, for at de bedre kan udføre de opgaver de står i. Vi fik meget positiv tilbagemelding på vores program og undervisning, og jeg glæder mig over at vores fælles plan lykkedes.
- Tanken er at der efter sommerferien skal arrangeres flere fælles ture hvor repræsentanter fra de forskellige afdelinger på kirkens hovedkontor kan tage sammen afsted til workshops rundt om i synoderne og derved være med til at løfte synodens arbejde ved at nå hele vejen rundt om de forskellige opgaver, siger Ruth.
Selv kommer Ruth dog ikke til at tage planerne for fremtiden, for hun fratræder sin tjeneste i Promissio med udgangen af juli 2014.
12. juni 2014